Bridge kamera Olympus iS 5000 og iS 3000

Olympus iS 5000

Nej ikke et kamera fra Storebæltbroen eller til kortspil. Men et kamera som en bro teknisk set mellem det simple “point and shoot (*)” og “SLR” spejlreflex med vekselobjektiver og udstyr.

Tidsperioden er typisk 90’erne. Fast zoom objektiv med rimelig lystyrke og passende brændviddeområde. Winder til DX kodet film, automatik til belysningstyring og afstandsindstilling.

Olympus det store mærke med mange kameraer. iS-5000 i 2002 det tekniske højdepunkt lige inden verden går digital. Kameraet har fuld automatik men også hel eller delvis manuelt P, A, S og M indstillinger. Zoom område 28 til 140 mm med acceptabel lystyrke. Indbygget blitz med to rør som også indgår i den automatisk styring.

Flere tekniske deltaljer: Klik

Om bridgekamera-familien i samlingen: Klik

(*) se eksempelvis Konica EU mini : Klik

Men desværre viste en prøvefilm stærkt underbelyste billeder. Måske var der fejl i DX læseren så filmen blev registreret med alt for stort ISO tal eller også var den hjemmelavede DX koderingen på vekselpatronen dårlig. vekselpatronen skal være af metalstypen, plastikstypen klemmer i huset, der ikke kan lukkes.

Læs nærmere om hjemme DX kodering i andet indlæg : Klik

Men så prøver jeg dens forgænger – model fra 1992

Olympus iS 3000

De to bridgekameraer er næsten ens i funktioner, selvom der er 10 år imellem. Zoom objektiverne har forskellig brændviddeområder og iS 5000 har en bedre placering af de enkelte funktioner, iS 3000 er tung og rodet samt svær at finde ud af.

Læs om iS-3000 :Klik

 

Konica EU Mini 1993 tidens bokskamera


Normal 24×36 mm film. Ingen afstandsindstilling ( fix focus) med vidvinkel 28 mm . Fuld automatisk med DX kodning. Objektiv en simpel 3 linser f=6.7. Tre hastigheder mellem 1/60 – 1/180 sek. Automatik styrer  blænden, der laves af lukkerlamellerne. Hvis der er for lidt lys kobles flash automatisk til ved 1/60 sek.

Men hvis du har pengene, kan du få lavet reklameudgave til dine kunder, fans og besøgende gæster

Se lidt nærmere: Klik

USA

Borussia Dortmund

Nuser fra Radiserne

F.C. Bayern

Standard gul

Delstat Bayern

Konica starter ny familie C35

C 35 grundmodel 4-3 obj. ren programstyring

Start 1967 på C35 skabt af Konica  men også starten på en familieide, inspiration. Hvem producerede C35 typer for kameramærker i Japan og Europa de næste ca. 15 år?

Auto S3 1976 i Japan C35 FD Toppen af familien, 6-4 obj. , lukker program og delvis manuel

C35 automatic 1971 4-3 obj. lukker ren program men desværre svigter den

C35 i samlingen: Klik 
C35 automatic i samlingen: Klik
Auto S3 i samlingen: Klik …..    se omtale i blokken: Klik

 

Side om C 35 familien og de forskellige medlemmer: Klik

 

 

 

 

 

 

 

Cosina CT1 Super

Cosina er en af de største af de største kamerafabrikater i Japan. Gennem tiden har de fremstillede  alle typer af kameraer. En del blev solgt som deres egne, medens langt de fleste var OEM produktion for andre kameramærker eller handelsfirmaer. De har i dag samarbejde med Zeiss og bruger mærker som Voigtländer og Zeiss.

Cosina produktion omfattede både egen og andres konstruktioner, fortrinsvis i den lavere prisgruppe og med store serier for de almindelige amatørfotografer.

CT1 Super har en belysningsautomatik – åben blænde step down til OK diode markering. Det kan både gøres blænde- som tidsprioriteret. Der er selvudløser og focallamellukker op til 1/2000 sek. Objektiv tilsluttes med K bajonet. K bajonet oprindelig udformet af Pentax til afløsning for M42, men næsten universel i Japan, indtil den gennemgribende automatisering krævede bajonetter med flere elektriske kontakter.

CT1 kamera eller andre i samme familie kan genfindes med mange andre navne bl.a. Carina fra handelsfirma Porst i Tyskland.

Cosina CT1 Super se 

Cosinas SLR kameraer i samlingen se

Fomapan 100^200 Rodinal 1:100 Stand

Konica FT-1 motor 1982

Videre udvikling af Konica FS-1 verdens første kamera med indbygget winder. Lukker prioriteret  og blændeautomatik. Kameraet kan også bruges manuel eller en form for step down blændeprioritet, men det kræver et studie af manualen. Der er normal kompensation af blænde + og – trin.

Konica er Japans ældste fotografiske virsomhed;  startet med kemikalier, senere kameraer og film. Mange tekniske nyskabelser herunder første metal lodret focallukker, som senere blev videreudviklet af Copal.  1960 kom første SLR kamera  og stoppede omkring 1987. Det lykkedes aldrig Konica virkelig at gøre SLR serien populær.

Se om forgængeren FS-1

 

Den helt store inspiration fra Konica var søgekameraet C35 (fra Konica S3) samt på luksusplanet Konica Hexar 1992  og Hexar RF ( 1995 med Leica M bajonet). Det sidste havde  efter Leitz opfattelse en bedre optik end deres egne.

Se Konica Autoreflex  FT-1 :  Klik

Konica i samlingen : Klik

 

Topcon RE-2

Topcon spejrefleks –  SLR serien med 24 x 36 mm film startede i 1957 – . Dette var før både Nikon og Canon begyndte med SLR kamera. Det er helt åbenbart, at Topcon skævede til Ihagee Exakta. Topcon kamera havde samme bajonetfatning som Exakta og linserne kunne bruges til begge kameraer.

Del af annonce

Topcon RE Super fra 1963 er et meget berømt kamera – verdens første med belysningsmåling gennem objektivet. Udskiftelig søger og masser af udstyr. med andre ord et professionelt kamera

 

Topcon RE 2 fra 1965 var en teknisk forsimplet model af RE Super med fast søger – et avanceret amatør kamera.

Hanimex 400 mm

Vonsbæk kirke

Topcon RE-2 i samling: Klik

 

Olympus 35 RC

Et af Olympus bidrag til de utallige C 35 kameraer. En mode i 70’erne vel nok skabt af Konica C35.

RC kom i 1970. Brændvidde 42 mm er mild vidvinkel og viser, at kameraet ikke er en direkte kopi af C35 som normalt ligger under 40 mm. Objektivet er et 5 linset. Lukkeren er fra Seiko som de fleste i C 35 familien.  Mekanikken er lukkerprioriteret, hvor blændens altså bestemmes automatisk. Herved tilhører RC de C35 kameraer, hvor fotografen kan styre optagelsen ud fra valg af tid. Til denne automatik skal bruges 1.33 V (Hg 625). Disse batterier kan ikke fåes i dag, men enten bruges et høreapparat batteri (Zink luft adapter til 625) eller dagens standard 625 (1.5 V), hvor ISO sættes et trin ned (halveret ISO tal).

Afstandsmåleren er koblet, men er kun væsentlig ved næroptagelser, idet dybdeskarpheden er pæn stor.

Eksemplaret måtte have fornyet tætningsmaterialet. Derefter er det et godt “street fotokamera” et af de bedste i C 35 familien.

Mere om C35:  klik

Olympus 35 RC: klik

Fomapan 100 ^200 Stand
-do-

Miranda Sensorex EE 1971


Miranda var sandsynligvis det første japanske SLR kamera udbudt til salg i Danmark 1957.

Mirandas historie ligner på mange måder mange tyske fabrikker. Efter den 2. verdenskrig kom teknisk begavede personer tilbage fra krigstjeneste/militære udviklingsarbejde og skulle finde på noget at lave i det civile liv. Det lykkedes i en periode at lave noget fremragende, men kapitalen var hele tiden det store problem. Med overgangen til den elektroniske tidsalder i 70’erne slog den ikke til længere og firmaerne gik ned.
Dette skete for Miranda trods amerikanske kapital i 1976, hvor firmaet gik konkurs og hele produktionen indstilledes.

SLR kameraerne er ret avancerede med inspiration fra Exakta. Efter startserien fremstilles efterfølgende to serier

  • sensorex professionelt niveau Sensorex EE sidst i denne serie med åben blænde, tidsprioriteret automatisk blændestyring. Manuel mulighed og udskiftelig søgere.
  • sensomat lavere teknisk niveau

Om Sensorex EE: klik

Om Miranda: klik

Mit eksemplar af Sensorex EE er i perfekt stand. Heldigvis har jeg stadig et Hg element i LR44 størrelse, ellers måtte jeg bruge et zink-luft høreapparat element i samme fysiske størrelse.

Topcon Wink Mirror S, Uni, IC-1 auto

Topcon kameraer med UV objektiver

Topcon Wink Mirror S (1963-1964)

SLR kamera 24×36 mm, normal 35 mm film

Inspireret af Zeiss Ikon Contaflex SLR kamera med centrallukker (1953), kom Topcon RS (1959) med fast objektiv og centrallukker i objektivet. Medens Zeiss fulgte op med satsobjektiv for tele og vidvinkel, blev RS efterfølgeren Wink Mirror S udstyret med centrallukker på huset bagved objektiv. En løsning som også Voigtländer, Kodak, Pentacon og Braun valgte.

Topcon var på dette tidspunkt en avanceret kamerafremstiller og Wink Mirror S havde returspejl (*) og tidsprioriteret automatik, hvor blænden styredes af en stor selencelle med mekanisk aftastning af udslaget. Teknisk set er dette kamera mere avanceret end de fleste tilsvarende tyske kameraer.

Topcon havde sin egen bajonet tilslutning kaldet UV for centrallukker SLR . Objektiverne kan også bruges til efterfølgerserien UNI, hvor selen cellen blev afløst af en CdS fotomodstand og Hg batteri.

Mit eksemplar fungerer, som billederne viser acceptabelt også selencellen. Dog kan mekanikken af og til lave en blind udløsning efter optræk, især efter, at kameraet har ligger ubrugt et stykke tid, hvilket nok skyldes stivnet smøring.

 

Se nærmere om kameraet klik

35 mm
135 mm tele
50 mm

(*) Kun Voigtländer Ultramatic havde returspejl i 1. udgaven  og samme tekniske opbygning. Da Ultramatic senere fik CdS forlod Voigtländer returspejlet.

Topcon Uni

Topcon Uni 1964 –

Det samme hus, bajonet og centrallukker men selencellen er nu erstattet af CdS så Uni har TTL  måling til automatikkel, som stadig er med tidsprioritet og altså lader blænden blive valgt automatisk. Tiden vises i søgeren. CdS måling kræver spændingsstabil batteri i form af 1.33 V Hg celle. Denne kan i dag erstattes af en luft/zink celle og lidt tilpasning.

Se Uni kamera: Klik

Efterfølges af Unirex  1969 -1973 og Unirex EE 1972 – 1974 samme lukker og bajonet men mindre tekniske forbedinger

Topcon IC-1 1973 – 1980

Seiko indstillede efter sigende produktionen af den komplicerede SLR centrallukker omkring 1972. Topcon valgte derpå, at bygge videre på Unirex kameraet med en focallukker, vandretgående med stofgardiner. Bajonet og dermed objektiver var stadig serien fra WinkMirror S  – UV objektiverne

Se IC-1 kameraet : Klik

Topcon ophørte med kameraproduktion i 1980 men eksisterer i dag med digitalt udstyr på det medicinske område, landbrug og overvågning.

Chinon CP-9AF

Chinon CP-9AF

Chinon var et japansk kameraproducent nær Nagano. Etableret omkring 1948. I mange år var Kodak i ejerkredsen for til sidst at være alene ejer. Da Kodak måtte gå i konkurs, overlevede en del af det oprindelige Chinon  med udvikling, design og salg af optisk og elektronisk udstyr, import og salg af sundhedsrelaterede produkter og diverse varer. Egentlig selvstændige kameraproduktion er forlængst ophørt.

Chinon var kendt som producent af kamera for andre firmaer enten typer udviklet af Chinon eller  OEM produktion af andres kameraer. Men rene Chinon kameraer kom også på markedet. Heri lignede de det nærtliggende firma Cosina. Der var i perioder fælles træk mellem Cosina og Chinon produkter. Der har tilsyneladende været person- og ide vandringer fra det ene firma til det andet.

Det viste kamera var et typisk avanceret kamera for perioden. Der er indbygget winder, autofocus, optagelsesautomatik  med:

  • program
    • P standard program “bedste” kombination af blænde og tid
    • PA action program korteste mulige tid for sport og teleobjektiv
    • PC creativ program  – størst mulig dybdeskarphed lille blænde
  • A blænde prioritering automatisk tidsvalg.
  • M manuel betjening

Kameraet er udstyret med en 24-70 zoom (med tele-makro) og 70-210 mm zoom. Der anvendes DX koderede patroner men ikke-DX patroner kan bruges via manuel ISO indstilling. Det ydre er ikke elegant og huset er tungt og klodset.

Se nærmere om kameraet klik

5. februar 2023 må jeg konstatere at der ikke kommer billeder. Som kamerasamler plejer jeg før et køb at trække kameraet op, lægge det op til øret og udløse kameraet. Hvis der kommer lukkerlyd, ja så får kameraet et OK, inden det sættes hen på hylden til de andre.

Med en prøvefilm på 15 billeder, viste der sig efter fremkaldning en helt klar strimmel, altså ingen billeder. Åbne bagklædningen, spænde lukkeren og udløse. Masser af lyd men lukkerlamellerne rørte sig overhovedet ikke – det var det. Det forbliver et udstillings eksemplar.