Balda i Dresden var også hurtig med en retinaklon. I 1936 kom Baldina og 1937 Super Baldina med koblet afstandsmåler, parallakse korrektur og udløser på huset. Baldina er ikke helt en Retina type. Objektivet sidder ikke på en plade med saksestøtter, men mere den klassiske klap konstruktion.
Balda blev spaltet efter krigen. Indehaveren Max Baldeweg flygtede/rejste mod vest og i Westfalen Bünde startede han op igen. I Dresden blev Balda nationaliseret og skiftede efter et par år navn til Belca. Baldina i forskellige variationer blev lavet begge steder
Eksemplaret her er med 3- linset Meyer Trioplan og Compur Rapid.
Welta fabrikken i Freital, SV forstad til Dresden. En af de mindre fabrikker som allerede 1936 kom med Weltini et retina type klapkamera til 24×36 mm. Solidt bygget, med koblet afstandsmåler og udløser på huset fuldt ud på højde med Retina II 1936. Konstruktionen har som ved Retina objektivet siddende på en plade med en sakseagtig støtte bagved. Dækklappen sidder i modsatte side (venstre for fotografen) i forhold til retina.
Objektiv er her Tessar 2.8/50 mm i Compur Rapid lukker.
To år efter fremkomsten af Kodak Retina var fabrikker i Tyskland i fuld gang med at lave kameraer i retina stil. Småbilledkameraer med klap til 35 mm kinofilm i Kodak patronen. I flere tilfælde var det tilpasning af kameraer til 127 rullefilm, der dannede udgangspunktet.
Certo i Dresden kom med deres Dollina modeller, hvoraf Dollina II med koblet afstandsmåler (og mulighed for optisk lysmåler) var teknisk mere avanceret end Retina. Certo lavede kameraer langt ind i DDR tiden til midten af 50’erne ud fra denne grundmodel. I denne periode var model med koblet afstandsmåler Super Dollina og model uden afstandsmåler Durata.
Dollina havde som ved retina objektivet siddende på en plade med en saksekonstruktion bagved. Dækklappen sidder i bunden og dækker opad.
I 1916 blev to firmaer samlet i Stuttgart: Contessa ( Drexler og Nagel) fra Stuttgart og Nettel (Süddeutsche Camerawerk) fra Sontheim. til firmaet Contessa-Nettel. Dette indgik så i 1926 i Zeiss Ikon koncernen. Nagel fik en ledende stilling, men brød ud i 1928 og startede sin egen produktion i Stuttgart. 1931 indgik han kompagniskab med Kodak (sikkerhed økonomisk), idet den tyske Kodak-afdeling købte Dr. August Nagel firma. Nagel selv blev generaldirektør for virksomheden, navnet blev ændret til Kodak A.G. – dr Nagel Werk. De udviklede egne serier af produkter, herunder Kodak Retina Camera. Det første Retina-kamera (Type 117) blev introduceret i sommeren 1934 sammen med en ny 35 mm film Daylight Loading Cartridge (DLC). Dr August Nagel havde det tyske patent på denne nye 35 mm DLC. Denne 35 mm dagslyskasette er designet til Kodak Retina-kameraet og blev også designet til eftermontering i eksisterende Leica- og Contax-kameraer og er stadig prototypen på 35 mm film. Nagels søn Helmut Nagel ledede firmaet efter krigen. Denne ny kameralinie Kodak Retina, Retinette m.m. holdt til langt op i 1970’erne og er klart flere niveauer højere end Kodaks amerikanske kameraer.
Retina blev den avancerede amatørs kamera, robust og let at betjene. Alle kamerafremstillere skulle derefter lave 35 mm kloner. Kendetegn klapkamera, lukker gerne fra 1 sek til 1/300 sek (1/500) og helst objektiv på Tessar niveau
118 modellen kom 1935 og pånær en mindre detalje identisk med 117.
Læs om Retina typer: 
