Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.
OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.
Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).
Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.
Her med 28 mm vidvinkel Yashica. Testbilleder er taget med Yashica 50 mm f1.9 og Makinon 75-150 mm f4.5
Som resultat af samarbejdet mellem Yashica og Carl Zeiss (Vest) i 1973 blev det gamle Zeiss Ikon navn Contax(*) overført til Yashica som navnet på deres højkvalitets kameraer, Zeiss bidrog også med objektivkonstruktion. Produktionen var dels i Tyskland dels i Japan.
Kameraet har sin egen bajonet Yashica/Contax), så objektiver er fælles for Contax og Yashica serierne.
Kameraet har elektronisk styret focallukker med vandret løbende stofgardiner. Automatikken er TTL måling og blændeprioriteret. Den autovalgte tid vises i søgere med LED. Eksponeringsnummer ses ligeledes i søger. Der er såvel microprismering som snitbilledplet til den manuelle afstandsindstilling. Kameraet har winder indbygget men returspoling er manuel.
Kameraeksemplaret her har en overflade, der virker ”hjemme repareret”. Det kan også ses på andre fotos af kameratypen, så jeg formoder, at den oprindelige overflade af en plastiktype er blevet klæbrig, og en tidligere ejer har søgt at bøde på det.
(*) Contax var oprindelig Zeiss Ikon navnet på et avanceret søgekamera (Leica konkurrent) 1932, videreført i Vesttyskland 1950-1961. Desuden 1949 – 1961 Contax S … Zeiss Ikon (DDR) en SLR kameraserie
En filmprøve viste mange dårlige og 1 flot optagelser. Afstandsindstilling eller jeg rodede i det, der var lidt falsk lys indtil sidste billede.
Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger en del fra den normale.
Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax. Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.
Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina. Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).
Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.
Huset var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.
Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer
Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.
Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen. Automatikken omfatter P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.
Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format. 1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.
Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.
I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.
Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK
1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.
K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.
Pentax ME direkte sammnlignet med ESII fra Spotmatic typen
M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic
Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.
Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.
Pentax ME 1976/77
Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.
(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.
Pentax MEPentax MEPentax ME super
1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.
1952 kom et af de første japanske SLR fra firmaet Asahi. Oprindelig grundlagt 1919 og i 30’erne startet med kameraproduktion. Asahiflex var meget inspireret af Praktiflex/Praktica fra Dresden. Skaktsøger men også en gennemsigtsøger en løsning som Praktina fik senere. Kameraet havde focal lukker og udskiftelig optik med M37 skruefatning som senere blev til M42+1 analogt med Praktica/Contax S. Denne fatning blev kopieret af mange andre japanske mærker og blev ofte betegnet som Pentax fatning.
Navnet Pentax var navn på et af de første kameraer med fast pentaprisme. Det er egentlig et Zeiss Ikon navn men Asahi købte det. Senere fik alle Asahi SLR kameraerne dette navn og tilsidst blev det også firmaets navn.
1964 kom en Pentax SLR med navnet Spotmatic og hermed starten en forløb med kameraer med TTL lysmåling og mere eller mindre automatik (step down, blænde- eller tidsprioritering, mekanisk åben blænde overføring)
Pentax havde dertil en serie af højkvalitetsobjektiver – Takumar.
De fleste Spotmatic kamera i denne periode brugte som andre mærker Hg element for stabil spænding (1,3 V), men Pentax brugte sin næste “private” type med tekst “4000” samt diverse bogstaver. Den kan fås i dag dels som sølvelement (1.5 V) dels som Wein celle med korrekt spænding 1.3 V. Pentax elementet har også + ned i hus og – op mod skruen modsat langt de fleste kameraer fra den tid. Da Spotmatic har en brokobling (som Praktica L og B) betyder forskellen på spænding 1.3 V til 1.5 V intet, der skal ikke korrigeres
Hermed blev Pentax yderst populær i 70’erne
1973 ES = Electro Spotmatic – toppen
Men medens automatikken virker, er lukkeren defekt næsten hele tiden ( total underbelysning).
Olympus var startet 1919 som et mikroskop og medico firma. I slutningen af 30’erne kom dertil en kameraproduktion.
1972 kom Olympus med et revolutionere SLR kamera M (Leica protest) omdøbt OM. Kameraet var mindre og lettere end de fleste SLR på den tid. Focal lukkeren var en vandret stof lukker, da Copal metallukkeren på dette tidspunkt ikke var lille og let nok for Olympus. Kameraet blev udviklet som systemkamera med mange fremragende objektiver -Zuiko- med egen OM bajonet og variationsmuligheder for søger. I en række år var det et populært kamera blandt professionelle og inden for videnskabelige undersøgelser. Generelt var OM serien med 1 ciffer kamera de avancerede, dem med 2 cifre (eks. OM10) var enklere for amatører, men objektiverne var fælles.
OM1 og den senere opdaterede version OM1N havde mekanisk styret lukker og tidsprioritering med blændeautomatik. Fra OM2 blev elektronikken videreudviklet og lukkerne styret elektronisk. Olympus blev førende af de elektroniske styringer specielt belysningsautomatikken.
Men Olympus OM SLR tabte pusten, da de forsøgte med autofocus – kamera med 3 cifre regelret mislykkedes, hvorefter vægten blev flyttet over på bridgekameraer og senere gode digitale kameraer
Olympus lever i bedste velgående opsplittet i 2 dele med det resultat at kameradelen blev frasolgt og er nu selvstændig.
Med OM 10 har vi et af de teknisk simplere kamera men uden væsentlige ændringer i det ydre. Det kan ikke direkte omstilles til manuel betjening, men der var en “tilbygning”, der kunne placeres på huset ved udløseren, hvorefter kameraet kunnet bruges manuelt. Det var yderst populær blandt amatører og nok der mest udbredte i dag af Olympus SLR på brugtmarkedet.
Efter OM 10 begyndte plasthusene at tage over og den tekniske kvalitet betragtes i dag som forringet specielt kamera med afstandsautomatik (3 cifrede).
Denne Olympus OM 10 (ca. 1980) er en gave fra John til samlingen. Kameraet har blændeprioritering og automatikken vælger tid (vises i søger). Dette eksemplar er meget tung, men det skyldes objektivet, som er en Soligor zoom 35-140 mm med makro ned til 1:3 og største blænde 3.5 for hele brændvidde området. Et ret avanceret objektiv for den tid. Teststrimlen er optaget med dette kamera.
Objektiverne er de samme som til OM1.
Soligor et et amerikanske handelsmærke. Dette objektiv er sandsynligvis lavet af det japanske firma Sun
XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).
Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.
XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver
XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.
XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.
XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.
Hvis jeg skal optage analog sort hvid ud over “med historiske kameraer” , bruger jeg denne F80. Den kom i 2000 og er Nikon sidste “prosumer” analog kamera, dvs et kamera for avancerede amatører. Det har alle muligheder: ren program, S, A, styret og M manuel. ISO enten DX styret eller valgbar ISO tal altså også brugbar uden problemer med flergangs filmpatron uden DX. Kamera er styringsmæssigt analogt med Nikons digitale SLR eksempelvis mit eget DX7000. Der er selvfølgelig også afstand automatik og indbygget flash. Kameraerne har også fælles objektiver.
Eneste anke er at kameraet som mange andre japanske mærker fra tiden op til 2000, har en husbeklædning som her 20 år efter er mærkbar klæbrig.
