Mobil som kamera

Min mobiltelefon p.t. er en ældre model Sony XZ I Compact.

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvorledes kameraet virker. Selvfølgelig er det fuldstændig automatisk. Disse informationer kan hentes ud af EXIF  info, der normalt ligger i billedfilen og som kan læses af de fleste billedprogrammer hos mig primært Irfanview.

Ud fra en række optagelser kan jeg se:

  • Blændeåbning er fast på f=2. Brændvidde er fast 4,4 mm svarende til 3 cm ved normal analog kamera altså vidvinkel.
  • Belysningtid varierer eksempelvis fra omkring 1/16 sek til 1/1700 sek. ISO tal varierer fra eksempelvis fra 40 til 800
  • Afstandindstilling ændres ved næroptagelser af emne i centerområdet på skærmen, ellers er der fast focus
  • Billedet belyses ved en programmeret kombination af belysningstid og ISO
  • Ved flash var belysningstiden almindeligvis 1/50 sek
  • Pixeltæthed acceptabel og billedet bliver ud fra dette gode men med tendens til vidvinkel fortegnelse
  • Sony XZI har kun digital tele “snydetele” – udsnit forstørrelse



Forsøg med portræt af gipsfigur tilstræbt samme størrelse

Mobil telefon                                                                  Kamera portræt tele (~75 mm)

Ud over forskel i farvetone giver vidvinkel og dermed meget lille afstand fortegning (stor næse og knold)

Samlet konklusion -mit mobil har et udmærket kamera til standard billeder samt til næroptagelse (hurtig skanninger bl.a. QR koder). Vidvinkel giver fortegning. Kvalitetsbilleder kan ikke tages herunder styring af dybdeskarphed, teleoptagelser er snydeoptagelser. Billedestørrelse i pixel er på linie med mine to brugskameraer.

NB Mit etui til mobilen skaber underbelysning især i venstre øverste hjørne – em vignettering som er min skyld ikke kameraet

Analog eller digital

Analog altså den traditionelle kemiske metode byggende på sølvets egenskaber overfor lys. Digital altså opbygning af talkombinationer ud fra lysets påvirkning af mikroelektronik. For almindelige forbruger i dag er den digitale fotografering med mobiltelefon og visning på dennes skærm metoden. Men for en avanceret fotograf er det er personligt valg.

Analogmetoden er for os gamle den sjoveste men også den besværlige. Mørkekammer, kemiske væsker og svære processer og alligevel ofte sluttende med et digitalt billede efter skanning af negativ hvorfor?

Fordi den digitale er meget lettere at styre, kræver kun en computer og en god printer og resultatet, ja det kan ses hurtigt med første kik på kameraets skærm lige efter, at billedet er optaget. Forsendelse via mail/MMS – trykning via pdf fil  også professionelt tryk til bøger og tidsskrifter alt er digitalt.

Kvalitetsforskel – næppe nogen i dag med de højopløselige kameraer! Kvalitet skyldes ikke teknik men fotografen.

En familie ca 1930

I min fars gemmer lå dette lille billede

Motivet er børnene i fiskerfamilien Johansen, Brunshuse  ved Assens.

Fotohistorisk.

Et kontaktkopi fra et halvdårlig negativ størrelse 6 x 4.5 cm sandsynligvis et bokskamera med “spareformat” på 120 film. Et udstyr ganske almindelig i 1930’erne. Fotograf ukendt.

Motivhistorie.

Alle søskende samlet til fest måske fotograferet uden for fiskerhuset. Af de syv børn i den ikke særlig velstillede indremissionske familie blev en dreng og to piger lærere. En dreng  blev mejerist, en dreng sømand senere skipper med egen galease i fragtfart, en dreng blev mekaniker senere vognmand med fast fragtrute og endelig en pige blev gårdmandskone senere organist i en landsbykirke