Japan – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Konica TC-X sidste Autoreflex 1985 – 1987

Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T. Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.

Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.

Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.

Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.

Konica Autoreflex T

Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.

Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon

Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle

Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.

Konica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor

Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.

Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg. I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.

Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.

Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica FP / Revue SR 1963-1966

Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP

Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.

Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay

I samlingen er et defekt FP kamera, en skrabet men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.

Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.

FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica IIa 1956

Konicas nok første serie af målsøgningskamera til 24×36 35 mm film normal perforeret. Tidligere lavde de billige kameraer i bla. bakelit til uperforeret 35 mm film.

Koblet afstandsmåler, ikke hurtigoptræk og lukker skal spændes manuelt. Design virker “tysk” lidt Siletteagtig.

Historie:

Konica var det ældste japanske kameraselskab. Virksomheden startede som et apotek. Grundlæggerens søn Sugiura Rokusaburo udvidede aktiviteterne ved at sælge fotografiske produkter fra 1873. Firmaet fik navnet Konishi Honten . Tidlige kameraer blev produceret af håndværkere som underleverandører. Navnet Konica var oprindeligt en 35mm målsøgningsmodel præsenteres i 1947. Ligesom “Leica”, “Yashica” og mange andre blev navnet “Konica” bygget ved at forkorte navnet på producenten og vedhæfter “ca” (for “kamera”) som et efterstavelse. Selskabet som helhed ændret sit navn til Konica Corporation i 1987.

Firmaet har gennem årene hele tiden været foran med imponerende nyheder: De lavede det første SLR kamera med fuldautomatisk belysningsstyring (Auto-Reflex, 1965/66) det første autofocus småbilledkamera C35AF, 1977, og det første småbilled SLR med indbygget motor uden manuel optræk (FS-1, 1978/79).

I løbet af 1980’erne blev salgstallene for SLR for små og i 1987 indstilledes denne produktion, Firmaet forsatte med utal af små automatiske målsøgningskamera .

Konica fusionerede med Minolta i 2003 og blev Konica Minolta. De SLR som nu blev lavet var i Minoltas typeserier. Produktionen af kameraer sluttede i 2006 idet firmaetkoncentrede sig ppå fotokopieringsområdet. Kameraproduktionnen overgik til elektronikgiganten Sony,.

Olympus 35RC 1970 en C35 fætter

Olympus udviklede hurtigt sin egen fortolkning af C35 kameraet (1967) fra Konica (Cosina Chinon ). Det var ikke kopiering, som mange andre foretog, men en egen fortolkning. Lukkeren var fra Seiko og ikke som Konica fra Copal. Objektiv kom også fra Olympus zuikokonstruktioner og havde lidt længere brændvidde, men dog stadig vidvinkel.

E modellerne er gerne programstyret, medens R har en tidsprioriteret blænde automatik. Der er ofte en ren mekanisk mulighed uden mulighed for brug af lysmåleren. Lysmåleren virker via CdS cellen i objektivkransen og er efter min viden justeret til Hg spændingen (1.33 V). I dag skal der bruges 1.5 V batteri med adapter, Weincelle nr. 625 eller en regulering af ASA/ISO indstillingen, der også er i objektivkransen. Bemærk Konica C35 inc. varianter har ofte CdS celle i klokken 12 position, medens Olympus tit findes i klokken 9 position.

RC var en god model med tidsprioriteringen, afstandsmåling og et 5 linset Zuiko objektiv. Der findes en mere avanceret model RD med 6 linset objektiv, som jeg ikke har (ebay prisen omkring 1500 kr i 2024). Olympus 35’erne er vist for tiden kultkamera for analogfotografer.

Olympus 35 i samlingen: Klik

Om C35 familien: Klik

Trip 35 egentlig ikke C35	35 EC
35 RC	35 ECR

Olympus Trip 35 nul problem!

10 millioner kameraer fra 1967 til 1984!!

2.8 Tessartype 40 mm, 24×36 mm normalfilm. Problemfrit kamera med afstandsindstilling ud fra symboler eller tal. Mekanisk fuldautomatik. Selencellen rundt om objektivet styrer belysningen. Bag ved forsiden slår en viser ud for spændingen fra selencellen altså et udslag der angiver lysværdi.

Når udløseren trykkes ned låses viserens udslag fast. En føler føres frem til til viseren. Denne føler har 2 området, ved lille udslag svarer det til at lukkeren er på 1/40 sek, ved stort udslag er lukkeren i sit 1/200 sek område. Indenfor det enkelte område bestemmer følerens placering hvor meget blænden skal lukker op som følge af udløserens bevægelse. Altså rent mekanisk styring.

Manuelt kan man vælge blitz området med blænde ud fra blitzens ledetal. Her er tiden altid 1/40 sek. Der er ikke B indstilling. Men en ASA (ISO) skala svarende til datidens gængse film.

Med andre ord et problemfrit kamera ideel til de populære farvedias og senere farvepapirsbilleder.

Personlig var tiden fra 1974 til ca. 1990 min tid med Super 8 smalfilm, men familien ønske billeder at se på, så i samme perioden fik vi albummet fyldt op med farvebilleder fra Olympus Trip 35.

Kowa SETR (2)

1968 kom Kowa med en af de sidste SLR i serien med Seiko centrallukkere. Der er TTL måling med medføringsviser i “hak”, men på dette eksemplar virker det ikke. Til gengæld virker lukkeren.

Med “R” i modelbetegnelse angives at modellen har lukkeren sidder bagved objektivet som kan udskiftes helt. Med til denne er en 35 mm og en 136 mm.

Kowa SLR serien (1)

I 1953 kom Zeiss Ikon med en anderledes SLR med centrallukker (Compur) og fast optik. Dermed havde vi starten på en type kamera som mange fabrikker fremstillede de ca. næste 20 år. Sammenlignet med datidens SLR og focallukker (bl.a.) Praktiflex, og Kine Exakta, var søgebilledet stort og klart og oftest var der blitz synkronisation ved alle tider.

I Japan kom mange af fabrikkerne også med denne type SLR, deriblandt firmaet Kowa, som egentlig var en tekstilfabrik fra 1894 men som efter 1945 begyndte at interesserer sig for kameraer.

1960 kom de med Kowa Model E en SLR med centrallukker fra Seiko. Det blev starten på en serie frem til ca. 1972. Seikolukkeren finder vi også ved Topcon og andre i deres SLR. Det bemærkelsesværdige ved denne lukker, er, at der ud over springblænde er returspejl en funktion som Deckel i Tyskland aldrig fik lavet i en stabil version.

Denne SLR type kan ikke have vekseloptik med vilkårlig brændvidde. Ægte vekseloptik ligger fra ca. 35 mm til 135 mm (Vogtländer undtagen), hvor lukkeren sidder bagved objektivet. En anden løsning er statsoptik, hvor foreste del foran lukkeren i midten af objektivet skiftes ud. En tredie løsning som flere Kowa kameraer har, er at sætte satsobjektivet foran standardobjektivet.

Belysningsmåleren er Selen og medføringskoblet til blænden (åben måling) med “viser i hak” i søgeren. Selenmålerne skal man ikke forvente er OK i dag.

Oversigt med ikoner Kamera i samlingen

Afprøvning med film af samlingens 2 stk Kowa SE (med stats forsatsobjektiver) viste lukkerproblemer. Den første låste sig fast med spejlet oppe efter 2 eksponeringer. Den anden virkede korrekt, men fremkaldningen viste total overeksponerede billeder. Altså er tid eller blændefunktion ikke i orden. Selenmålerne var ikke virksomme.

Omkring 1980 nogle af mine japanske SLR kamera

Alle er 24×36 normal film og SLR kamera med focallukker. De har udskiftelig objektiv. De er mere eller mindre automatiske, de fleste har også en manuel mulighed:

A betyder blænde prioritet
T betyder tidsprioritet
S betyder semi automatisk step down
P betyder program bestemt af kameraet
lukkerens gardiner kan være af og løber :
- vandret stof
- lodret metallamel

Du kan se kameraet på et lidt større billede ved at højreklikke på det lille billede og vælge “Åbne billedet i ny fane”

Konica FS-1 lamel T	Olympus OM-2 N stof A
Pentax ME SUPER lamel A	Minolta X-700 stof A, P
Contax 137 MD – Yashica produkt Stof A	Petri MF102 lamel A
Nikon FM lamel T med S	Cosina CF7 lamel A
Fuji STX-1 / Porst CR-1 stof T ved S	Mamiya ZE-X lamel P eller A
Topcon RE 300 Topcon sidste, lamel A eller T	Canon AT-1 stof T med S
Chinon CS-4 / Revueflex SD-1, lamel A eller T ved S metoden

Konica FS-1 motor 1979

Et af de første SLR kamera med indbygget winder (manuel returspoling).

Kameraet eksponeringsautomatik er tidsprioritet og automatik indstiller så blænde. Værdien af denne kan ses i søgeren. Man kan betjene kameraet manuelt og blændeprioritere (en form for step down) ved at følge visning i søgeren, men det virker ret kompliceret.

Der er selvudløser. Kameraet kan optage en serie af billeder 1 til 2 billeder pr. sekund ved at holde udløseren ned

Se nærmere: Klik

Se om efterfølgeren FT-1 motor