Ricoh AD-1 1979

Et miks af to slægtslinier, et tydelig C35 kamera sammenlignet med Konica C35, men det store greb i bunden viser, at kameraet har optrækkelig fjederværk. Her er Robot fra 1934 oldefar, medens den direkte familie er en serie af fjederkameraer fra Ricoh startende med Auto Half til 18×24 mm format. Egentlig er det en omdesign af Ricoh HI-COLOR 35  (24×36 mm) lavet 10 år før.

Familieoversigt klik

Kameraet er til programstyring (Lysværdi) ud fra CdS cellen i objektivets rand. Et optrukket fjederværk kan klare ca 10 eksponeringer enten som et skud af gangen eller som en salve – 2 pr sekund – med nedtrykket udløser.

På overfladen ses datofunktionen, som skal indstilles manuelt ( primitiv) og som belyses ind på filmen – år måned og dag. Sidste år er 1993 !!

Om kameraet

Charmerende defekt Canon Dial 35

Hvis I synes det ligner en telefonskive? Ja så har I ret, selv navnet viser det!  Canon 1963 format 18 x 24 mm altså halve af normal 24x 36 mm. Håndtaget er samtig optræk til fjedersystemet, der muliggøre at tage ca. 20 billeder i træk. Tidsprioriteret, dvs man indstiller tiden (Seikosha: B, 1/30 – 1/250 sek) CdS lysmåler knyttet til “skiven” bestemmer blænde, skiven bruges også til  at indstille  ISO.

Desværre elektronisk defekt som langt de fleste der tilbydes brugt på bl.a. Ebay.

Et hul fyldt ud Meopta Flexaret IIIa

I de sidste 10 år hvor europæske TLR stadig blev solgt til menigmand, var Østblokkens produktion af ægte TLR planøkonomisk centreret i Tjekkoslovakiet ved Meopta. Startende fra før 2. verdenskrig lavede man der TLR Kamerad, som  efter krigen med stærk inspiration fra Richter Tharandt ved Dresden blev til serien af Flexaret. I rækken af tilgængelig Meopta TLR manglede jeg Flexaret III eller IIIa. Man havde her forsøgt at efterligne optrækket på en Rolleiflex uden succes. Mange eksemplarer fik hurtig defekt optræk. Tilsyneladende er det i OK i mit nyerhvervede eksemplar, men en uerfaren reperatør har sat et forkert spejl i. På alle TLR skal det være et overflade spejl dvs forsølvet på  forsiden af glasset og IKKE et traditionelt barberspejl med forsølvningen på bagsiden. Kan altid ses, hvis skarpt billede på uendelig ikke passer med afstandsindstilling.

Se det

Også Pentacon skulle være med

Fra slutningen af 50’erne og frem til omkring 1970 var en af de dominerende kameratyper spejrefleks (SLR) med centrallukker. Zeiss indledte med Contaflex og de andre vesttyske producenter fulgte hurtig efter. Japan kopierede som altid. Fordelen sammenlignet med de gamle SLR med spalte/focal lukker var, at blænden stod fuld åben, medens motivet blev fastlagt, samt at man kunne bruger blitz (elektronflash) ved alle hastigheder. Først sad lukkeren i objektivet, men senere placerede de fleste den bagved objektivet. Mange havde udskiftelig objektiv, nogle kun med  udskiftning (sats) af en del af objektivet. Lukkerplaceringen gjorde, at man kun med rimelighed kunne bruge brændvidde i området 30 til 135 mm.

Hent artikel pdf

Selvom DDR Zeiss Ikon/Pentacon i Dresden havde focal udstyrede SLR kameraer som Ihagee Exakta (professionelt SLR) og Praktica til avancerede amatører, mente man, at man skulle lave et SLR med centrallukker. Det blev Pentina med et unikt udseende og en serie objektiver:

Produceret fra 1962 til 1965  men aldrig en succes.

Tre testbilleder optaget november 2021 på Ilford FP4+, push ISO 200, semistand fremkaldt Rodinal. Skannet og let redigeret Paint Shop Pro

f 30 mm

f 50 mm

f 135 mm

Skuffelse vendt

Så købte jeg en Prakti denne gang en Prakti II – den virker!

Modellen er egentlig fra 1961 men denne med kosmetiske ændringer fra 1966. Den betegnes som automatisk

  • Den store nyhed er elektrisk filmtransport, dog returspoling er manuel
  • Som den samtidige Braun har den fast lukkertid og blændeautomatik ved hjælp af aftastning af selencellens udslag
  • Afstandsindstilling sker ved “zoneindstilling”
  • Blændevalg under B og blitz indstilling sker ved at bruge DIN indstilling via tabel i manual her er afstand “fix focus” ud fra tabellens dybdeskarphed.

Tung klodset men acceptable billeder.

Analog i digital tid

I Politiken 8.11. 2021 var en annonce for en kro på Fanø. Den fangede mit blik og her får I et udsnit skannet ind.

Jeg kendte kameraet AkA Arette 1956 men alligevel

Det passede jo bedre med en spejling

og så lidt sløring og fjernelse  af tekst.

Men hvad har et gammelt ikke imponerende kamera at gøre med stemning ved et hotelbesøg i dag på Fanø?

 

Et par skuffelser

Ældre og gamle kameraer skal også prøves. men af og til giver det skuffelser.

Prakti et interessant forsøg fra 1963, “fuldautomatisk” med bestemte programmer, som vælges ud fra symboler og udstyret med elektrisk filmfremføring (winder). Kameraet er med hensyn til automatisering et af de mest avancerede på dette tidspunkt. Måske 25 år for tidlig. Tungt og klodset og æder batterier, et problem da DDR ikke havde gode batterier.

En stump film, turen rundt i kvarteret med gravhunden – og – ikke et billede efter fremkaldelse. Hvor dum kan man være. Filen blev trukket frem, lukkeren larmede osv. men husk at se bagfra gennem kameraet, lukkerbladene hang uhjælpelig fast.

Fuji Porst CR-7 / Fujica AC-5 1980

Avanceret kamera lokkede til afprøvning, alt tegnede og lød godt. Men over ca 5 af de 14 billeder var lys lodret streg – falsk lys, sandsynligvis fordi 2. stofgardin af og til fandt på at “hænge” undervejs. Det havde jeg ikke forventet.

 

Nogle fiaskoer

Kameraer i samlingen, konstruktionsmæssig og salgsmæssig fiaskoer
I 1952 kom Finetta 99 et avanceret kamera med spaltelukker og fjederoptræk til flere optagelser efter hinanden. Der er vekseloptik med ny bajonet.
Finetta 99 var teknik svag, de fleste 99 i dag er total defekte.
Compur vekselbajonet type 2 egen kodning.
Selencellen (ikke TTL) aftastes med elektromekanisk føler. Resultat EV som overføres elektromekanisk til lukkeren og objektiv, hvorefter brugeren kan ændre på den indstillede kombination ud fra EV. Kræver 4 1.33 Hg elementer.
Konstrueret af Waaske fremstillet lidt over 4000 stk, men efter 1000 solgte blev produktion indstillet, resten samlet af delene og solgt til spotpris.
Kamera i gråt bakelit materiale
Integreret taske
Optræk i stil med Tenax I men med dobbeltfunktion
*Stor drejning spænde og fremføre
*Lille drejning udløse

Lukker OK men selve optræk og filmfremføring defekt. Zeiss Ikon forsøgte at hjemkalde alle kameraer og destruere dem, da der var problemer med lystæthed.

Lysmåling Si dioder, LED visning, Afstand symbol
Objektivdæksel samtidig fremspoling og spænding af lukker.
Waaskes konstruktør men kameraet var et teknisk flop både elektronisk og mekanisk, selvom det er en af de små sorte. Den er næsten umuligt at finde et der kan funktionere, hvilket dette heller ikke gør.