Mobil video

Sony Xperia 5 III har to videoprogrammer.

  1. Camera
  2. Cinema Pro

Jeg startede med det avancerede program 2.. Der var masser af indstillingsmuligheder og der blev taget et par clip. Disse clip kunne ikke forståes af to videoredigerigsprogrammer selvom formatet stadig var .mp4. De kunne kun vises med afspilningsprogrammet  VLC Media player. Resultat nr. 2. blev droppet og clippene blev slettet.

Program 1. er standard fotoprogram også brugt i sidste indlæg her i bloggen. Man kan her skifte mellem video og kamera. Altså alle indstillinger omtalt i dette indlæg kunne bruges. Jeg tog nogle video clip som alle kunne ses i mine videoredigeringsprogrammer på PC’en. Altså alle objektiver og den digitale tele kunne bruges.

Kan sagtens tåles set i fuld skærm (sidste ikon til højre i bunden)

Problemer med mobilen som videokamera er at holde det stille, at se skærmbilledet i belysning og ikke bruge polaroid solbriller. Jeg optog nogle clips ved et besøg på Dansk Gigthospital i Sønderborg og skabte en ca 1 min lang film. Den er optaget i hånden og med den indbyggede mikrofon. Bemærk der er også brugt en mild tele, dem ekstreme tele må vente til udvidelsen er klar. Jeg brugte mit Videomeld til at lave filmen, herunder dels at klippe enderne af clips fra (ofte ryster pga af betjening af udløser), dels tilføjning af underlægningsmusik. Denne er først  tilpasset med Goldwave lydeditor.

Jeg er ved at udvide med en holder, der har fotostativ gevind, en bluetooth fjernudløser samt en bedre mikrofon til at sættes direkte i 3.5 jackstikket

 

Ny mobil med kamera

Min egen klodsethed førte til tvunget køb af ny mobiltelefon. Det nærmeste jeg kunne komme til mine tidligere kompakte modeller, var en Sony Xperia 5 III. Dermed blev jeg hos en fabrikant med stor kameraerfaring. Objektiver er udviklet af Zeiss.

Jeg blev virkelig overrasket. 12Mb er ikke stort i dag men mere end nok. Dertil kom 3 objektiver plus selfish. Formatet 4:3  heller ikke det ekstreme wide screen ( findes som mulighed)

  • 12 MP, f/1.7, 24mm (wide), 1/1.7″, 1.8µm, Dual Pixel PDAF, OIS
  • 12 MP, f/2.3, 70mm (telephoto), f/2.8, 105mm (telephoto), 1/2.9″, Dual Pixel PDAF, 3x/4.4x optical zoom, OIS
  • 12 MP, f/2.2, 124˚, 16mm (ultrawide), 1/2.6″, Dual Pixel PDAF
Obj Synsvinkel grader Analog 24×36 mm fast blænde OIS
3 124 16 2.2
1 82 24 1.7 +
2 34 70 2.3 +
2 23 105 2.3 +
digital
op til x3
ca 8 ved 23 grader
objektivet
ca 300

Brændviddeangivelserne  er de tilsvarende ved et 24×36 normal kamera

OIS er billedstabilisering.  Dual Pixel PDAF er den automatiske afstandsindstilling autofokus.

Bemærk 2. objektiv har to optisk zoom indstillinger, og dermed er der reelt 4 objektiver. Hvert objektiv har fast blænde. Belysningen tilpasses ved regulering af en kombination af belysningstid og ISO sensor følsomhed. Ud over de fire optiske brændvidde, har kameraet digital zoom på  op til 3 gange. Dermed dækkes områderne mellem de enkelte objektiver samt udvidelse af Obj 2   23o . Derved får kameraet et sammenhængende brændviddeområde (analogt 24×36) fra 16 mm til ca. 300 mm.

16 mm ekstrem wide med fortegning
24 mm wide
70 tele portræt
106 tele
digital tele max ved 106 mm ca. 300 mm

NB. Videoafprøvning kommer i et senere indlæg

Lukkertype – animation

Centrallukker  – en lukker som lukker mest lys igennem i midten. Den skal derfor være inde i objektivet mellem de to teoretiske hovedplaner eller lige udenfor hovedplanet tættest på huset samme sted, som blænden placeres. Her betyder det ikke noget med forskellen mellem midten og kant, idet alle billedinformationer er i alle lysstråler, uanset om den er midt eller i kanten af lysbundtet.

Se animation  af klassisk centrallukker

Focal lukker (brændplanslukker) også kaldet spaltelukker. Lukker virker lige foran detektor/film. Dens bevægelse skal være jævn hen over detektoren. Principkonstrution er to gardiner. Det først afdækker detektor i en jævn bevægelse, det andet dækker detektor igen i en jævn bevægelse. Lange belysningstider opnås ved at lade andet gardinet vente, inden det starter tildækningen. Korte belysningstider  opnås ved at lade andet gardinet dække til lige efter første gardinet. herved dannes en spalte som bevæger sig over detektoren. De enkelte dele af detektoren bliver herved ikke belyst samtidig. Selve belysningstiden af et punkt på detektoren kan ved smal spalte være ned til 1/2000 sek eller mindre, medens den tid, som gardinet skal bruge til bevægelsen over detektoren, typisk kan være 1/100 sek.

Se animation af klassisk focallukker

Panorama billede

Jeg har fundet et program som kan lave panoramabillede ud af en serie af digitalbilleder. Baggrunden er den samme matematik som bruges til at lave stereobilleder nemlig et gammelt program fra Berlin Universit Autopano. Men her er alene matematikken indarbejdet i gratis programmet Hugin download https://hugin.sourceforge.io/download/

Eksempel panorama fra vores altan 5 billeder optaget sådan at de overlapper hinanden lidt og horisont nogenlunde konstant i billeder:

Se panoramabilledet i fuld størrelse : klik

 

Bajka – projektor til barneværelset

Omkring 1947 blev denne projektor sat i produktion i Polen. Den er beregnet til barneværelse, børneselskaber, børnehaver e.c. Man kan projektere 18×24 mm billeder på kinofilm ret lysvagt (6 V forlygtepære). Bajka betyder på polsk “historie”.

En filmstrip omfatter ca 20 billeder med tekst, eksempelvis ved min Bajka eksporteret til Holland 24 billeder med Anders And. Det ligner en kort historie fra Anders And bladet.


Egentlig skulle strippen kunnet drejes frem og rulles op inde i apparatet, men gummihjulene er blevet hårde, så strippen skal frem i en spalte under objektivet og trækkes med hånden. De polske indeholder vurderet ud fra polske hjemmesider andre pædagogiske emner end de hollandske fra den kapitalistiske Andeby.

Se hele serien i et slideshow

 

 

 

 

 

 

 

Senere kom en moderne fremviser Ania til Bajka historierne
Læs om brug af Ania i dag fra en polsk personblog Google oversat og udskrevet som pdf fil : Hent

Se youtube

https://youtu.be/_woyqt5H_aU

 

Canon 10 år efter

Canon AT-1  fra 1977


Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator.

Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.

Solist fra Canon – Pellix

Canon Pellix 1965 – 1066


Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.

Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.

Det var en blindgyde kamerateknisk.

Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR


Fomapan 100 push 200 – semi stand alone Rodinal

Brugsobjektiv Tamron

Fotografering i praksis er for mig digital med billeder til skærmbrug. Jeg har 2 SLR:  Nikon D7000 og Canon 550D samt en Canon Power Shot SX150 som let kamera til ture tidligere gerne på cykel. Typiske brugte jeg til daglig til SLR’erne en zoom i området 20 mm til 70 mm og en anden zoom i  området 76 til 200 mm. Altså hele tiden 2 objektiver med.

Men her på det sidste har jeg ved en tilfældighed  ved møde i Dansk Fotohistorisk Selskab fundet to Tamron objektiver zoom  med Nikon bajonet (fuld automatik). Nummer 1 er 28 – 200 mm og bruges på D7000 (DX crop ca 1.5) medens Nummer 2 er 28 – 300 mm og bruges på Nikon F80 et halvprof. kamera fra 90’erne til 35 mm film.  Gennem Ebay købte jeg så et (begynder) Canon EOS 300 som kom med en Tamron zoom 28 – 200 mm  Nummer 3, der direkte kunne sættes på Canon 550D ( ca. samme crop faktor som Nikon D7000).

Tamron er en af de japanske objektivfabrikanter til andre mærkes kameraer sammen med mærker som Sigma og Tokina. Til daglig brug med henblik på skærmbilleder leverer Tamron udmærkede billeder.

Nikon FM

Nikon 1977

Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.

Mindre lettere end flagskibene fra Nikon  nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret.  Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.

Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand