Canon Prima Zoom85N (2. kamera )


I midten af 90’erne var jeg skiftet fra Super 8  til traditionel fotografering med et Nikon F401x SLR .  Olympus Trip 35 var i starten vores 2. kamera men  nu var zoom og autofocus blevet dagligdag og  2. kameraet blev omkring 2000 skiftet ud med  Canon Prima Zoom 85N

Kameraet var fra 1998 og hed i USA  Canon Sure Shot Zoom 85  og i  Japan Autoboy Luna 85. Dette  var vores 2. kamera dvs vandre- og cyklekamera, idet Nikon F401 var ret tung med fuld udstyr.

Kameraet var med zoom objektivt 38-85mm, f/4.2-8.7, 6 elementer (1 aspherical) i 6 grupper. Der var autofocus og havde ren programstyring datomuligheden var fravalgt. Der var winder også ved tilbagespoling.

Meget let og “plastikket” kamera uden smarte detaljer bortset fra autoindbygget flash og selvudløser. men det fungerede godt.

Canon Prima Zoom85N er eksemplarisk for de sidste analoge konsumerkamera for den lidt krævende forbruger. Altså for årene 90’erne til de første år efter 2000, hvor digitalkameraer begynder at bliver almindelige og til starten på mobiltelefon med indbygget kamera.

Huset var stadig et minihus fra årene før, men der var nu kommet winder og aflæsning af DX kode (ISO tal) på filmpatronen. Belysningen var blevet automatiseret, idet man ud fra Lysværdi lod kameraet bestemme hvilken kombination af blænde og lukkertid, der skulle bruges. Ofte var der indbygget Flash som automatisk blev udløst ved lav LV. Kameraet klarede afstand enten ved fix focus objektiv eller ved en autofokus indstilling ved de dyrere.

De billige kameraer havde en fast brændvidde gerne vidvinkel, medens fotografen ved de dyrere selv skulle indstille brændvidde ved zoom objektivet (gerne elektrisk kontakter). Denne indstilling skete også i søgerens synsfelt.

Da kameraet skulle være lille af størrelse, blev disse zoomobjektiver lyssvage ved teleområder. Canon Prima Zoom 85 har brændvidde 38 – 85 mm og dertil med største blændeåbning fra 4.2 til 8.7.

Lidt teori:

  1. En blænde indstillet til eksempelvis 8 medfører at det pågældende objektiv levere en bestemt lysintensitet på detektor/film uanset objektivets brændvidde.
  2. Når brændvidden forøges bliver billedvinklen mindre og dermed lysintensitet på detektoren mindre.

Dette betyder at et zoomobjektiv uden korrektion ved øget brændvidde giver mindre lysintensitet og altså får blændetal forøget, akkurat som det fremgår, at objektivet indstillet ved 38 mm har blænde 4.2 tallet for fuld åbning medens brændvidde 85 mm indstillet på samme objektiv har blænde 8.7 for fuld åbning.

Dette er årsag til at forbrugerkamera fra denne tid ikke kan have stor telebrændvidde område. Eksempelvis Konica Zup 150 har en fast zoom 38 mm til 150 mm med dertil svarende blænde 5 til 13,8. I praksis den mindste blænde ved fuld tele – reelt ubrugelig.

Hvis der optisk kompenseres for dette, kræver det større og dyrere objektiver, hvilket ikke var muligt indenfor de praktiske og økonomiske rammer, der var gældende for forbrugerkameraet. Løsningen lå i de såkaldte bridgekameraer mere avanceret, større kamerahuse og større faste zoom objektiver. De blev kaldt bridge, idet de udgjorde en bro mellem forbrugerkameraet og det avancerede spejlreflex med udskiftelig objektiv.

Se eksempel på Bridgekamera: Klik

 

Olympus Trip 35 nul problem!


10 millioner kameraer fra 1967 til 1984!!

2.8 Tessartype 40 mm, 24×36 mm normalfilm. Problemfrit kamera med afstandsindstilling ud fra symboler eller tal. Mekanisk fuldautomatik. Selencellen rundt om objektivet styrer belysningen. Bag ved forsiden slår en viser ud for spændingen fra selencellen altså et udslag der angiver lysværdi.

Når udløseren trykkes ned låses viserens udslag fast. En føler føres frem til til viseren. Denne føler har 2 området, ved lille udslag svarer det til at lukkeren er på 1/40 sek, ved stort udslag er lukkeren i sit 1/200 sek område. Indenfor det enkelte område bestemmer følerens placering hvor meget blænden skal lukker op som følge af udløserens bevægelse. Altså rent mekanisk styring.

Manuelt kan man vælge blitz området med blænde ud fra blitzens ledetal. Her er tiden altid 1/40 sek. Der er ikke B indstilling. Men en ASA (ISO) skala svarende til datidens gængse film.

Med andre ord et problemfrit kamera ideel til de populære farvedias og senere farvepapirsbilleder.

Personlig var tiden fra 1974 til ca. 1990 min tid med Super 8 smalfilm, men familien ønske billeder at se på, så i samme perioden fik vi albummet fyldt op med farvebilleder fra Olympus Trip 35.