“Yangtze” K1000

Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger  en del fra den normale.

Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren  matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax.  Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.

Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina.  Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).

Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne  under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.

Huset  var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.

Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer

Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og  er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.

Se mere: Klik

(Asahi) Pentax K bajonet

1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.

K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.

Pentax ME direkte sammnlignet med ESII fra Spotmatic typen

M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic

Se nærmere om MX: Klik

Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med  LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.

Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.

Pentax ME 1976/77

Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.

Se Pentax ME : Klik

Se Pentax  på “Kamerasamling” :Klik

(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.

Pentax ME
Pentax ME
Pentax ME super

1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.

Se nærmere: Klik

Pentax ME super
Pentax ME super

Asahi Pentax med M42+1

1952 kom et af de første japanske SLR fra firmaet Asahi. Oprindelig grundlagt 1919 og i 30’erne startet med kameraproduktion. Asahiflex var meget inspireret af Praktiflex/Praktica fra Dresden. Skaktsøger men også en gennemsigtsøger en løsning som Praktina fik senere. Kameraet havde focal lukker og udskiftelig optik med M37 skruefatning som senere blev til M42+1 analogt med Praktica/Contax S. Denne fatning blev kopieret af mange andre japanske mærker og blev ofte betegnet som Pentax fatning.

Navnet Pentax var navn på et af de første kameraer med fast pentaprisme. Det er egentlig et Zeiss Ikon navn men Asahi købte det. Senere fik alle Asahi SLR kameraerne dette navn og tilsidst blev det også firmaets navn.

1964 kom en Pentax SLR med navnet Spotmatic og hermed starten en forløb med kameraer med TTL lysmåling  og mere eller mindre automatik (step down, blænde- eller tidsprioritering, mekanisk åben blænde overføring)

Pentax havde dertil en serie af højkvalitetsobjektiver – Takumar.

De fleste Spotmatic kamera i denne periode brugte som andre mærker Hg element for stabil spænding (1,3 V), men Pentax brugte sin næste “private” type med tekst “4000” samt diverse bogstaver. Den kan fås i dag dels som sølvelement (1.5 V) dels som Wein celle med korrekt spænding 1.3 V. Pentax elementet har også + ned i hus og – op mod skruen modsat langt de fleste kameraer fra den tid. Da Spotmatic har en brokobling (som Praktica L og B) betyder forskellen på spænding 1.3 V til 1.5 V intet, der skal ikke korrigeres

Hermed blev Pentax yderst populær i 70’erne

1973 ES = Electro Spotmatic – toppen

Men medens automatikken virker, er lukkeren defekt næsten hele tiden ( total underbelysning).

ESII Eneste ud af 12 som er acceptabel exponeret