Kategori: Kamera teknisk

Konica FP / Revue SR 1963-1966

Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP

Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og  er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.

Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay

I samlingen er et defekt FP kamera,  en skrabet  men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.

Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.

FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica IIa 1956

Konicas nok første serie af målsøgningskamera til 24×36 35 mm film normal perforeret. Tidligere lavde de billige kameraer i bla. bakelit til uperforeret 35 mm film.

Koblet afstandsmåler, ikke hurtigoptræk  og lukker skal spændes manuelt. Design virker “tysk”  lidt Siletteagtig.

 

Historie:

Konica var det ældste japanske kameraselskab. Virksomheden startede som et apotek. Grundlæggerens søn Sugiura Rokusaburo udvidede aktiviteterne ved at sælge fotografiske produkter fra 1873. Firmaet fik navnet Konishi Honten . Tidlige kameraer blev produceret af håndværkere som underleverandører. Navnet Konica var oprindeligt en 35mm målsøgningsmodel præsenteres i 1947. Ligesom “Leica”, “Yashica” og mange andre blev navnet “Konica” bygget ved at forkorte navnet på producenten og vedhæfter “ca” (for “kamera”) som et efterstavelse. Selskabet som helhed ændret sit navn til Konica Corporation i 1987.

Firmaet har gennem årene hele tiden været foran med imponerende nyheder: De lavede det første SLR kamera med fuldautomatisk belysningsstyring (Auto-Reflex, 1965/66) det første autofocus småbilledkamera C35AF, 1977, og det første småbilled SLR med indbygget motor uden manuel optræk (FS-1, 1978/79).

I løbet af 1980’erne blev salgstallene for SLR for små og i 1987 indstilledes denne produktion, Firmaet forsatte med utal af små automatiske målsøgningskamera .

Konica fusionerede med Minolta i 2003 og blev Konica Minolta. De SLR som nu blev lavet var i Minoltas typeserier. Produktionen af kameraer sluttede i 2006 idet firmaetkoncentrede sig ppå fotokopieringsområdet. Kameraproduktionnen overgik til elektronikgiganten Sony,.

 

 

Rollei 35 S

1966 kom Rollei med et minikamera til normal 35 mm film, konstruktør var Heinz Waaske, som havde lavet kameraet ud fra kravet “mindste hus til normal film”, medens han arbejdede ved Wirgin med spejreflekskameraet Edixa. Wirgin ville ikke lave hans nye konstruktion, hvorefter det blev Rollei der lancerede kameraet som Rollei 35. De første år blev kameraet lavet i Tyskland, men omkring 1970 startede Rollei en fabrik i Singapore.

 

Fælles for de forskellige modeller er nedsænkelig objektiv, en special konstrueret centrallukker med B og 1/30 til 1/500 sek lavet af Gaulthier – Prontor.. Afstandsindstilling er manuel. Objektivet kan være en triplet på de billigste, men ellers som udgangspunkt en Tessar senere markeret med T eller en Sonnar markeret som S. De billige har selenmåler uden batteri, medens de dyrere har CdS med batteri. Systemet er tidsprioriteret og derpå medføringsviser af lystyrken koblet til blændeindstilling (viser i hak). I øvrigt er kameraet rent mekanisk og kan anvendes uden batteri til lysmåleren.
Kameraet blev kult og samtidig en kraftig inspiration til de japanske C35 kameraer (startende ved Konica). Betjeningsmæssigt er Rollei 35 ikke så elegant som de japanske børn og børnebørn.

Om C35 familien Klik


Eksempler fra Rollei 35 serien i samlingen.

Bemærk alle objektiver er lavet af Rollei på licens fra Carl Zeiss, Jena, DDR

Tessar 1966 – 1974

Tessar 1974 – 1980

1969 – 1978 B 35 / 35 B Triotar ukoblet belysningsmåler billigere lukker

1978 – 1980 Triotar koblet lysmåling LED visning

1974 – 1980 Sonnar bedre objektiv

Små serie med special udseende – Titan, Guld belægning etc findes.

Små retroserie i 1990-erne

Bridge – Olympus IS 3000 1992

Et stort og tungt kamera SLR Bridge!

24×36 normal film  med fast zoom objektiv. Elektronisk metallamel  focallukker B,15,…1/2000.
Motor zoom objektiv 4.5-5.6/35-180 Macro
TTL måling flere felter vægtet eller spot, AF, SU, DX, manuel focusmulighed

  1. Program generelt, sport, portræt, nat.
  2. Blendeprioriteret tid auto
  3. Tid prioriteret blende auto
  4. Fuld manuel
  5. Enkel eksponering, serie med 2 eks./sek, dobbelt eks.

 

Kamera bridge type

Bridge betyder broen mellem simple “point and shoot” og de komplekse systemspejlrefekskameraer. Et område, hvor Olympus var førende. Typen kom frem i slutningen af 80’erne, langt de fleste havde en form for spejlrefleks oftest Porrosystemet. Med overgangen til digital dør typen ud, idet man dog stadig kan betegne nogle digitale kameraer som bridge.

Lukkere kan enten være central eller focal

Se en opsamling af bridgekameraerne fra forskellige japanske fremstillerer  Klik

Bridgekameraer har et flertal af følgende karakteristika:

Fast lysstærkt zoom objektiv, gennemautomatiseret dvs Autofocus, programstyret eksponering. Winder og motortilbagespoling.
Alle indstillinger foregår elektronisk via LCD display. Dertil kommer selvudløser, fjernudløsning, eventuel panorama indstilling (samme bredde mindre højde), vidvinkeforsats, teleforsats, datomarkering.

Formgivning ændrer sig fra sort opulent til metalfarve stram . Men som opsamlingssiden over samlingens bridgekameraer viser, er de fleste store og “klodsede” og jeg kan fortælle – de er tunge!!

Kowa SLR serien (1)

I 1953 kom Zeiss Ikon med en anderledes SLR med centrallukker (Compur) og fast optik. Dermed havde vi starten på en type kamera som mange fabrikker fremstillede de ca. næste 20 år. Sammenlignet med datidens SLR og focallukker (bl.a.) Praktiflex, og Kine Exakta, var søgebilledet stort og klart og oftest var der blitz synkronisation ved alle tider.

I Japan kom mange af fabrikkerne også med denne type SLR, deriblandt firmaet Kowa, som egentlig var en tekstilfabrik fra 1894 men som efter 1945 begyndte at interesserer sig for kameraer.

1960 kom de med Kowa Model E en SLR med centrallukker fra Seiko. Det blev starten på en serie  frem til ca. 1972. Seikolukkeren finder vi også ved Topcon  og andre i deres SLR. Det bemærkelsesværdige ved denne lukker, er, at der ud over springblænde er returspejl en funktion som Deckel i Tyskland  aldrig fik lavet i en stabil version.

Denne SLR type kan ikke have vekseloptik med vilkårlig brændvidde. Ægte vekseloptik ligger fra ca. 35 mm til 135 mm (Vogtländer undtagen), hvor lukkeren sidder bagved objektivet. En anden løsning er statsoptik, hvor foreste del foran lukkeren i midten af objektivet skiftes ud. En tredie løsning som flere Kowa kameraer har, er at sætte satsobjektivet foran standardobjektivet.

35 mm forsats

85 mm forsats

Belysningsmåleren er Selen og medføringskoblet til blænden (åben måling) med “viser i hak” i søgeren. Selenmålerne skal man ikke forvente er OK i dag.

Oversigt med ikoner     Kamera i samlingen

Afprøvning med film af samlingens 2 stk Kowa  SE (med stats forsatsobjektiver) viste lukkerproblemer. Den første låste sig fast med spejlet oppe efter 2 eksponeringer. Den anden virkede korrekt, men fremkaldningen viste total overeksponerede billeder. Altså er tid eller blændefunktion ikke i orden. Selenmålerne var ikke virksomme.

SLR med Instamatic

Et mærkelig “ægteskab”. Kodak Instamatic 126 fra 1994 var en plastikkassette med film til 20 billeder 24×24 mm på en 35  mm film. Filmen var perforeret med et hul for hvert billede. Filmen havde en papirsbagside og billednumer kunne ses gennem et vindue på kameraet.  Den blev trukket fra en del til en anden og skulle ikke spoles tilbage.Filmhastighed var koderet i kassettens plastik.

Den største svaghed var, at filmens bagside var plastik i kassetten og ikke en trykplade i kameraet, hvorfor filmplanet ikke var præcis.

Den største fordel var  det lette filmskift.

I de næste 20 år fremstilledes utallige billige kameraer til  denne kassette. De fleste var regelret den tids bokskamera.

At kombinere denne kassette med et avanceret spejrefleks kamera var en misalliance, men i hvert fald prøvede 3 tyske  kamerafabrikker  det.

Zeiss Ikon Contaflex 126 eller snarere Voigtländer (hed oprindelig Icaflex 126)  men produceret hos Zeiss Ikon 1968 – 1971:

Lodretgående stoffocallukker uden lange tider. Egen bajonet med et udvalg af objektiver. En form for TTL måling med tidsprioritet og blænde automatik

Kodak Instamativ Reflex 1968 – 1974.  Tydelig i familie med Kodak Retina Reflex.

Kameraet har Compur centralukker bagved objektivet samme Deutsche Standard Bajonet II som Retina Reflex III og IV. Objektiverne var fælles med samme kodering. Lysmåling ikke TTL med medføring og lysværdikobling. Der var ikke lange tider og tid blev valgt ud fra symboler.

Rollei Rolleiflex SL26 det mindste af de tre kameraer 1968 – 1974

Compur fuld tidsskala lukker  placeret som centrallukker  i objektivet. Forreste del kunne udskiftes med andre altså satsobjektiv. Lysmåling var en form for TTL efterføringsmåler.

Olympus OM 2 N (1975) 1979


Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.

OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes  step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.

Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).

Se nærmere :Klik

Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal  scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.

Contax 137 MD quartz 1980 – 1982 (Yashica)

Her med 28 mm vidvinkel Yashica. Testbilleder er taget med Yashica 50 mm f1.9 og Makinon 75-150 mm f4.5

Som resultat af samarbejdet mellem Yashica og Carl Zeiss (Vest) i 1973 blev det gamle Zeiss Ikon navn Contax(*) overført til Yashica som navnet på deres højkvalitets kameraer, Zeiss bidrog også med objektivkonstruktion. Produktionen var dels i Tyskland dels i Japan.

Kameraet har sin egen bajonet Yashica/Contax), så objektiver er fælles for Contax og Yashica serierne.

Kameraet har elektronisk styret focallukker med vandret løbende stofgardiner. Automatikken er TTL måling og blændeprioriteret. Den autovalgte tid vises i søgere med LED. Eksponeringsnummer ses ligeledes i søger. Der er såvel microprismering som snitbilledplet til den manuelle afstandsindstilling. Kameraet har winder indbygget men returspoling er manuel.

Kameraeksemplaret her har en overflade, der virker ”hjemme repareret”. Det kan også ses på andre fotos af kameratypen, så  jeg formoder, at den oprindelige overflade af en plastiktype er blevet klæbrig, og en tidligere ejer har søgt at bøde på det.

(*) Contax var oprindelig Zeiss Ikon navnet på et avanceret søgekamera (Leica konkurrent) 1932, videreført i Vesttyskland 1950-1961. Desuden 1949 – 1961 Contax S … Zeiss Ikon (DDR) en SLR kameraserie

En filmprøve viste mange dårlige og 1 flot optagelser. Afstandsindstilling eller jeg rodede i det, der var lidt falsk lys indtil sidste  billede.

 

Det eneste fejlfrie

“Yangtze” K1000

Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger  en del fra den normale.

Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren  matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax.  Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.

Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina.  Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).

Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne  under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.

Huset  var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.

Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer

Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og  er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.

Se mere: Klik

Minolta X-700 1982-

Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen.  Automatikken omfatter  P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.

Nærmere om kameraet : Klik

Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format.  1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.

Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.

I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.

Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK