marts 2023 – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Sidste Ihagee model EXA II

Mellem den enkle lillebror EXA og Exakta var et ret stort gab. Ihagee forsøgte at fylde dette ud ved i 1959/60 at komme med en helt ny konstruktion EXA II. Kameraet var en model som ikke længere var i familie med de bedagede Exakta og Exa, men nyt hus med nye former. Man bevarede Exakta/Exa bajonetten så objektiverne var de samme. Ingen udvekselbar søger men fast prismesøger. Dette skyldtes bl.a. at den nye focallukker var lodret gående og løb op i spejlhuset kopieret ved Parktica B serien i 80’erne. De første modeller havde lukkertider B, 1, …,1/300, sidste model EXA II 500 fik 1/500 med. Fra EXA II B er der returspejl.

EXA 500 afsluttede den egentlige Ihagee produktion omkring 1969. Personlig finder jeg dette kamera attraktivt.

I 1963 fik EXA I det tilsvarende hus uden de store ændringer på teknikken model hed Ia. Som tidligere nævnt fortsatte Pentagon med EXA I kameraerne med model Ib og Ic. Bajonet blev erstatte af M42 skrue og produktionen lå hos Certo.

EXA’er i samlingen klik

EXA 500 klik

Men hvad viser ved afprøvning? EXA II har som de sene Pentacon kameraer tekniske problem. Spejlet og 2. lukkergardin dvs returspejl og lukning har problemer. Tja!!!

EXA Ihagee lillebror i to versioner

Ihagee lavede en “lillebror” til Exakta i 1951. Exa havde fælles bajonet og søgesystemer med Exakta. Lukkeren var en enkel lukkerkonstruktion fra 30’erne med tider B, 1/25, 1/50, 1/100 og 1/150. På grund af konstruktionen kunne der kun bruges objektiver indtil 135 mm. Kameraet var dermed selvfølgelig billigere og altså også tilgængelig for borgere i DDR. men samtidig var det 2. kamera for professionelle med Exakta.

Lukkeren artikel Klik

I 1960 kom en hel ny konstruktion EXA II som beskrives i et følgende indlæg, men af rationelle produktionsgrund, fik EXA i nærværende teknik nu også kaldet EXA I et nyt hus 1963. Store dele af huset var fælles med den mere avancerede model EXA II.

Ihagee kom ind under VEB Pentagon. Udviklingsmæssigt og ressourcemæssig blev Ihagee udsultet for endelig at blive lukket. EXA Ic blev det sidste produkt lavet i Dresden, nu ved Certo fabrikken. Certo var engang en selvstændig virksomhed, men nu et produktionssted som en division under Pentagon / Carl Zeiss. Allerede 1977 blev EXA tilpasset Pentagon ved, at model Ib blevet udstyret med M42 skruebajonet fra Praktica.

EXA siden i samlingen klik

EXA kameraerne klik

Ihagee Exakta Varex II a, Dresden 1958 (“Jubilæums model”)

Højdepunktet for serien Exakta. Startede som Kine Exakta i 1936. Måske verdens første SLR til format 24×36 mm. Sidste model kom 1972 på dette tidspunkt håbløs bagefter andre SLR specielt fra Japan.

Exakta var et dyrt kamera for professionelle med udskiftelige søgersystemer, et meget bredt spekter af objektiver, videnskabelig udstyr og i de første årtier nyskabende teknik.

Bajonet og objektiver blev kopieret af Topcon til deres højkvalitetskamera

Læs nærmere om Exakta og Ihagee klik

Læs om kameraet klik

Miranda Sensorex EE 1971

Miranda var sandsynligvis det første japanske SLR kamera udbudt til salg i Danmark 1957.

Mirandas historie ligner på mange måder mange tyske fabrikker. Efter den 2. verdenskrig kom teknisk begavede personer tilbage fra krigstjeneste/militære udviklingsarbejde og skulle finde på noget at lave i det civile liv. Det lykkedes i en periode at lave noget fremragende, men kapitalen var hele tiden det store problem. Med overgangen til den elektroniske tidsalder i 70’erne slog den ikke til længere og firmaerne gik ned.
Dette skete for Miranda trods amerikanske kapital i 1976, hvor firmaet gik konkurs og hele produktionen indstilledes.

SLR kameraerne er ret avancerede med inspiration fra Exakta. Efter startserien fremstilles efterfølgende to serier

sensorex professionelt niveau Sensorex EE sidst i denne serie med åben blænde, tidsprioriteret automatisk blændestyring. Manuel mulighed og udskiftelig søgere.
sensomat lavere teknisk niveau

Om Sensorex EE: klik

Om Miranda: klik

Mit eksemplar af Sensorex EE er i perfekt stand. Heldigvis har jeg stadig et Hg element i LR44 størrelse, ellers måtte jeg bruge et zink-luft høreapparat element i samme fysiske størrelse.

Rodinal/R09 fremkalder

Erfaring med gammel Rodinal (R09 recept)

Verdens ældste og stadig aktive recept lavet hos Agfa. Den er vel nok den mest brugte engangsfremkalder til sort-hvid negativ film.

Jeg har brugt og bruger denne fremkalder også til semistand fremkaldning (*). Men pludselig fik jeg dårlige resultater. Jeg havde engang anskaffet en R09 fra Foto-Impex. I alle bøger står, at holdbarheden er næsten uendelig lang, selv når den har antaget mørkebrun blækfarve. Det kan godt være, at det er sandt, men ikke i alle situationer. Jeg har optaget teststrimler i en Miranta Sensorex EE med Foma 100 pushed til 200. Den første strimmel med den gamle fremkalder var fyldt med hvid måger og sorte råger og en meget ujævn fremkaldning ubrugelig. Så sendte jeg bud efter en ny flaske og lavede en ny teststrimmel og det hjalp.

Da jeg skulle hælde den gamle ud i vasken, der var omkring 150 ml af 1 liter tilbage, raslede det og ud kom store flade krystaller, altså der havde dannet sig et godt solidt bundfald.

Mit råd til Rodinal/R09 brugere – ryst flasken og hør efter om der er lyd af et bundfald, hvis det rasler, så er det slut – ud ! Må det komme i vasken? Det ved jeg ikke, men Rodinal er kemisk set i tæt familien med Pamol tabletter, og jeg vil tro, at urinen efter 2 Pamol er lige så kemisk betænkelig som Rodinal.

(*)
Semi stand vil sige en svag opløsning 1:100. Starter med 2 vip så stå i vandbad (20 grader) i ½ time. 2 vip og tilbage i vandbadet en ½ time. Normal stopbad og fiksering. Men i det sidste år 2023 er jeg gået over til fuld stand alone, dvs jeg undlader mellemvippet efter ½ time. Jeg eksponerer Foma 100 ISO som en 200 ISO altså pushing. Metoden er for den dovne som mærkelig nok får perfekt fremkaldning. Metoden må bygge på varierende koncentration af rodinal på mikroplan langs overfladen af filmen, der resulterer i en slags selvregulerende fremkaldning.