Forfatter: webmaster

beirette electronic 18 år forsent

VEB Beier i Freital ved Dresden var som del af Pentacon kombinatet fabrikken som lavede kameraerne for DDR egne borgere. Blandt de sidste var beirette electronica, der kom ca 1985. Solgt i Vesttyskland som Beroquick electronic.

Hvis man ser nøjere efter, opdager man en forbavsende lighed med Konica C35 (1967) og hele den familien, som fulgte strukturen af dette kamera. Sandsynligvis blev de fleste lavet ved Cosina og Chinon, men eksempelvis Rollei havde også en C35 type sandsynligvis licens fremstillet i Singapur.

Min egen forklaring på denne lighed er udokumenteret og rent gæt, men lyder: Da Pentacon i slutningen af 1970’erne skulle have fremstillet den nye Praktica B serie, måtte man søge hjælp i Japan ved firmaet NEC for at lære at lave bøjelige print med integrerede kredsløb. Der eksisterer billeder af disse japanske teknikere sammen med  tyskerne i Dresden. Mon ikke de sidste har set japanerne have C35 ‘ere med som deres private kameraer. Beier fabrikken har så skulle lave et “C35”.

Det kunne ikke blive så vidvinklet som de japanske, men en blændeprioriteret tidsautomatik blev det til. Den blev, som den originale C35, styret af en CdS celle siddende i objektivranden. Elektronikken blev lavet i samarbejde med et elektronikfirma fra Østberlin. Huset virker let sammenlignet med de japanske. Objektivet er Ludvig  Meritar 2.8/42, en 4 linset Tessar type næsten et “over kill”.  Batteriet er et 6 V type , der ikke længere kan fås, men 4 LR44/SR44 plus alufolie virker fint. Kameraet et meget let i plastik, men holdbart. Wolfgang Beier (søn af grundlæggeren Woldemar Beier) var plastikekspert, men blev tvunget af regimet til lægge sin arbejdsliv andre steder i DDR  ikke i den  nationaliserede familievirksomhed VEB under Pentacon/Carl Zeiss Jena.

Men kameraet virker!

Christiansfelt Ilford FP4+, standfremkaldt Rodinal, skannet PaintShopPro lidt korrigeret

Analog?

Fotografere analogt? Ja for den gamle teknik er sjov! Men tre grunde taler i hvert fald ikke for.

  1. Digital giver ikke sundhedsproblemer med kemikalier
  2. Digitale billeder kan let laves til billeder med “analogt” touch
  3. Pixeltæthed er i dag større end korntæthed

Punkt 2 kan laves med gode Fotobehandlingsprogrammer som Fotoshop (dyr), Gimp (gratis), PaintShopPro -PSP (betaling) og et nyt webbaseret gratis program Photopea (en slags Photoshop på nettet)  Jeg bruger af gammel vane PSP. Nu kommer fire varianter.

    1. Den første er billedet uden behandling,
    2. den anden konverteret til sort/hvid med PSP,
    3. den tredie behandlet i PSP til grafisk tone
    4. den fjerde serpia toning (brun toning) i PSP.

Samlet arbejdstid for  2-4 var 5 minutter.

MINOX 35 i brug 2017

Jeg har flere gange haft film i en MINOX 35. I de ældre modeller var filmindlægningen lidt fumlet, men i de senere modeller, er optagerspolen blevet forbedret. Man vender sig til toslag fremføringen. Automatikken er nem at arbejde med specielt for os, der er opdraget i gammel tid med blænde, tid og dybdeskarphed.. Man styrer dette gennem valget af blænde og kontrollerer tiden med søgerens viser/LED. De programstyrede med viser/LED i søger er ikke så fleksibel, så mine foretrukne er enten GT familien eller ML. Det er dejligt, at kunne klappe kameraet i og vide, at elektronikken er afbrudt. Kameraet smutter lige i lommen uden at skulle have en linsebeskytter. Sammenlignet med Rollei 35 fungerer det meget bedre.

Læs om Minox 35 serien download pdf.

Eter min mening er Minox 35 ML det bedste i hele serien. Her kan man vælge mellem den manuelt-automatiske (blændeprioritet) som GL eller program-automatisk som bl.a. AL og P.


Se en familieoversigt over Minox 35: Klik

Minox 35 samling : Klik

Mobil som kamera

Min mobiltelefon p.t. er en ældre model Sony XZ I Compact.

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvorledes kameraet virker. Selvfølgelig er det fuldstændig automatisk. Disse informationer kan hentes ud af EXIF  info, der normalt ligger i billedfilen og som kan læses af de fleste billedprogrammer hos mig primært Irfanview.

Ud fra en række optagelser kan jeg se:

  • Blændeåbning er fast på f=2. Brændvidde er fast 4,4 mm svarende til 3 cm ved normal analog kamera altså vidvinkel.
  • Belysningtid varierer eksempelvis fra omkring 1/16 sek til 1/1700 sek. ISO tal varierer fra eksempelvis fra 40 til 800
  • Afstandindstilling ændres ved næroptagelser af emne i centerområdet på skærmen, ellers er der fast focus
  • Billedet belyses ved en programmeret kombination af belysningstid og ISO
  • Ved flash var belysningstiden almindeligvis 1/50 sek
  • Pixeltæthed acceptabel og billedet bliver ud fra dette gode men med tendens til vidvinkel fortegnelse
  • Sony XZI har kun digital tele “snydetele” – udsnit forstørrelse



Forsøg med portræt af gipsfigur tilstræbt samme størrelse

Mobil telefon                                                                  Kamera portræt tele (~75 mm)

Ud over forskel i farvetone giver vidvinkel og dermed meget lille afstand fortegning (stor næse og knold)

Samlet konklusion -mit mobil har et udmærket kamera til standard billeder samt til næroptagelse (hurtig skanninger bl.a. QR koder). Vidvinkel giver fortegning. Kvalitetsbilleder kan ikke tages herunder styring af dybdeskarphed, teleoptagelser er snydeoptagelser. Billedestørrelse i pixel er på linie med mine to brugskameraer.

NB Mit etui til mobilen skaber underbelysning især i venstre øverste hjørne – em vignettering som er min skyld ikke kameraet

Analog eller digital

Analog altså den traditionelle kemiske metode byggende på sølvets egenskaber overfor lys. Digital altså opbygning af talkombinationer ud fra lysets påvirkning af mikroelektronik. For almindelige forbruger i dag er den digitale fotografering med mobiltelefon og visning på dennes skærm metoden. Men for en avanceret fotograf er det er personligt valg.

Analogmetoden er for os gamle den sjoveste men også den besværlige. Mørkekammer, kemiske væsker og svære processer og alligevel ofte sluttende med et digitalt billede efter skanning af negativ hvorfor?

Fordi den digitale er meget lettere at styre, kræver kun en computer og en god printer og resultatet, ja det kan ses hurtigt med første kik på kameraets skærm lige efter, at billedet er optaget. Forsendelse via mail/MMS – trykning via pdf fil  også professionelt tryk til bøger og tidsskrifter alt er digitalt.

Kvalitetsforskel – næppe nogen i dag med de højopløselige kameraer! Kvalitet skyldes ikke teknik men fotografen.

En familie ca 1930

I min fars gemmer lå dette lille billede

Motivet er børnene i fiskerfamilien Johansen, Brunshuse  ved Assens.

Fotohistorisk.

Et kontaktkopi fra et halvdårlig negativ størrelse 6 x 4.5 cm sandsynligvis et bokskamera med “spareformat” på 120 film. Et udstyr ganske almindelig i 1930’erne. Fotograf ukendt.

Motivhistorie.

Alle søskende samlet til fest måske fotograferet uden for fiskerhuset. Af de syv børn i den ikke særlig velstillede indremissionske familie blev en dreng og to piger lærere. En dreng  blev mejerist, en dreng sømand senere skipper med egen galease i fragtfart, en dreng blev mekaniker senere vognmand med fast fragtrute og endelig en pige blev gårdmandskone senere organist i en landsbykirke

Stereoskopbillede og rumligt syn

Lige fra fotografiets begyndelse har ideen om billeder, som en tilskuer ser rumligt, været populær. Metoden har som bekendt været at lave to optagelser på samme tid men forskudt ca. 10 cm vandret. Når man derefter ser det venstre billede med det venstre øje og tilsvarende det højre billede med højre øje, får man en rumlig oplevelse.

Gennem tiden har der været mange tekniske løsninger både på optagelse og især synet af det dobbelte billede.

Personlig har jeg lidt svært ved at skabe den rumlige illusion, men det skyldes nok forskel på mine øjnes synsevne. Når det lykkes og ”rummet” kommer frem, har jeg en fornemmelse af noget kunstigt. Efter et stykke tid blev jeg klar over, at det virkede som at kikke ind på scenen i et teater/dukketeater. Hvorfor?

Hvordan skaber vi det rigtige dybdesyn?
Ja det er klart at de forskudte øjne virker med, men det er ikke det eneste. Vores syn omfatter en vinkel på ca. 160 grader i planet parallelt med øjnene, men ikke mere end ca. 75 grader vinkelret på dette plan mest nedad og stærkt begrænset opad. Øjnenes skarphedsområde er meget smallere typisk et sted omkring 45 grader. Vi har ud over dette to funktioner, der øger synsområdet, nemlig bevægelse af øjnene (flytte fokus) samt bevægelse af kroppen/hovedet. Disse to bevægelse arbejde normalt samme ubevidst, hvorved vi kompenserer for vores smalle fokusvinkel. Alt dette samles i hjernens synsområde og bearbejdes ud fra dels de ydre nerveimpulser dels ud fra vores lagrede synserfaringer. Det er på denne baggrund at vores rumlige synsopfattelse dannes.

Når stereobillede giver en kunstig rumopfattelse (dukketeater) skyldes det, at opfattelsen ikke bygger på øjnenes samlede indtryk af den ydre verden, men udelukkende er to billeder projekteret ind i hvert sit øje. Opfattelse kan gøres bedre ved at gøre billederne større og fylde hele vores synsfelt ud. Dette sker ved dias- eller filmprojektion og med brug af polarisering, hvor hvert billede er polariseret vinkelret på hinanden og iagttageren bruger briller med polarisationsfilter til at skabe billede til det enkelte øje. Gennem storprojektion illuderes det fulde synsfelt. Man kan tilmed flytte sin fokusering hen over projektionen.

Optaget med to Nikon Coolpix L16 digital på en skinne

Mere om stereoskopfoto se DFS stereoskopsider

Mobilens billedformat

Hvordan kan man lære at holde mobilen vandret? Både til stillfoto og til video er det vandrette format (landskab) meget bedre end det lodrette rent billedmæssigt.

Forøvrigt synes jeg, at mobiltelefonen er ved at få et billedformat som ligger langt væk fra det gyldne snit med et rektangel der er alt for langstrakt. Det er allerværst, når rektanglet stilles på højformat.

Motivets betydning

Er motivet fotohistorisk? Eller er blot historisk?

Vores fotografica verden indeholder masser af gamle fotografier. Eksempelvis typiske portrætbilleder af en eller flere enkeltpersoner som “knæstykker” foran fotografens baggrundstapet. Ingen tvivl  – et sådant billede er historisk, det fortæller noget om personer dengang – klædemode, mennesketype og personopfattelse herunder også historie om den pågældende tidsperiode.

Men er billedet nødvendigvis fotohistorie i betydningen historie om fotografering eller er det blot en gentagelse af den samme fotohistorie om en fotograf med en bestemt teknik og et bestemt udstyr?

Jeg føler mig usikker på, hvad jeg personlig forstår ved “fotohistorie”. Er det den historie et billede fortæller, eller er det historien bagved billedet? For mig er det motivet i et billede nyt eller gammelt, som vækker min interesse.

 

Beier SL400 et kedeligt billigt kamera

DDR Dresden omkring 1977

 

Beirette SL 400

 

 

 

 

 

 

 

 

Et “kedeligt” kamera for den almindelig forbruger, intet fotohistorisk ophidsende. Lidt specielt er der dog. Filmen skal være i SL (Snell Lade)  patron/kassette (plastik), som er et genbrug af Agfa Karatpatronen fra før 1939. Ca. 60 cm 35 mm film giver 12 billeder. Spoles fra en patron til en anden, altså ingen tilbagespoling som ved den normal Retinapatron. Deuden er kameraet halvautomatisk tids prioriteret. Ud fra et kik på himlen (sol, let overskyet, meget overskyet) stilles tiden. Blænde vælges automatisk ved hjælp af en CdS celle.

 

Dette kamera er eksempel på den almindelige persons kamera. Det var sådanne kameraer som gav folk deres dagligdagsbilleder langt væk fra de sofistikerede kameraer for professionelle fotografer. Det er de kameraer, som i dag er afløst af mobiltelefonens digitalkamera.