VEB Beier i Freital ved Dresden var som del af Pentacon kombinatet fabrikken som lavede kameraerne for DDR egne borgere. Blandt de sidste var beirette electronica, der kom ca 1985. Solgt i Vesttyskland som Beroquick electronic.
Hvis man ser nøjere efter, opdager man en forbavsende lighed med Konica C35 (1967) og hele den familien, som fulgte strukturen af dette kamera. Sandsynligvis blev de fleste lavet ved Cosina og Chinon, men eksempelvis Rollei havde også en C35 type sandsynligvis licens fremstillet i Singapur.
Min egen forklaring på denne lighed er udokumenteret og rent gæt, men lyder: Da Pentacon i slutningen af 1970’erne skulle have fremstillet den nye Praktica B serie, måtte man søge hjælp i Japan ved firmaet NEC for at lære at lave bøjelige print med integrerede kredsløb. Der eksisterer billeder af disse japanske teknikere sammen med tyskerne i Dresden. Mon ikke de sidste har set japanerne have C35 ‘ere med som deres private kameraer. Beier fabrikken har så skulle lave et “C35”.
Det kunne ikke blive så vidvinklet som de japanske, men en blændeprioriteret tidsautomatik blev det til. Den blev, som den originale C35, styret af en CdS celle siddende i objektivranden. Elektronikken blev lavet i samarbejde med et elektronikfirma fra Østberlin. Huset virker let sammenlignet med de japanske. Objektivet er Ludvig Meritar 2.8/42, en 4 linset Tessar type næsten et “over kill”. Batteriet er et 6 V type , der ikke længere kan fås, men 4 LR44/SR44 plus alufolie virker fint. Kameraet et meget let i plastik, men holdbart. Wolfgang Beier (søn af grundlæggeren Woldemar Beier) var plastikekspert, men blev tvunget af regimet til lægge sin arbejdsliv andre steder i DDR ikke i den nationaliserede familievirksomhed VEB under Pentacon/Carl Zeiss Jena.
Men kameraet virker!
Christiansfelt Ilford FP4+, standfremkaldt Rodinal, skannet PaintShopPro lidt korrigeret