Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

SLR med Instamatic

Et mærkelig “ægteskab”. Kodak Instamatic 126 fra 1994 var en plastikkassette med film til 20 billeder 24×24 mm på en 35 mm film. Filmen var perforeret med et hul for hvert billede. Filmen havde en papirsbagside og billednumer kunne ses gennem et vindue på kameraet. Den blev trukket fra en del til en anden og skulle ikke spoles tilbage.Filmhastighed var koderet i kassettens plastik.

Den største svaghed var, at filmens bagside var plastik i kassetten og ikke en trykplade i kameraet, hvorfor filmplanet ikke var præcis.

Den største fordel var det lette filmskift.

I de næste 20 år fremstilledes utallige billige kameraer til denne kassette. De fleste var regelret den tids bokskamera.

At kombinere denne kassette med et avanceret spejrefleks kamera var en misalliance, men i hvert fald prøvede 3 tyske kamerafabrikker det.

Zeiss Ikon Contaflex 126 eller snarere Voigtländer (hed oprindelig Icaflex 126) men produceret hos Zeiss Ikon 1968 – 1971:

Lodretgående stoffocallukker uden lange tider. Egen bajonet med et udvalg af objektiver. En form for TTL måling med tidsprioritet og blænde automatik

Kodak Instamativ Reflex 1968 – 1974. Tydelig i familie med Kodak Retina Reflex.

Kameraet har Compur centralukker bagved objektivet samme Deutsche Standard Bajonet II som Retina Reflex III og IV. Objektiverne var fælles med samme kodering. Lysmåling ikke TTL med medføring og lysværdikobling. Der var ikke lange tider og tid blev valgt ud fra symboler.

Rollei Rolleiflex SL26 det mindste af de tre kameraer 1968 – 1974

Compur fuld tidsskala lukker placeret som centrallukker i objektivet. Forreste del kunne udskiftes med andre altså satsobjektiv. Lysmåling var en form for TTL efterføringsmåler.

Omkring 1980 nogle af mine japanske SLR kamera

Alle er 24×36 normal film og SLR kamera med focallukker. De har udskiftelig objektiv. De er mere eller mindre automatiske, de fleste har også en manuel mulighed:

A betyder blænde prioritet
T betyder tidsprioritet
S betyder semi automatisk step down
P betyder program bestemt af kameraet
lukkerens gardiner kan være af og løber :
- vandret stof
- lodret metallamel

Du kan se kameraet på et lidt større billede ved at højreklikke på det lille billede og vælge “Åbne billedet i ny fane”

Konica FS-1 lamel T	Olympus OM-2 N stof A
Pentax ME SUPER lamel A	Minolta X-700 stof A, P
Contax 137 MD – Yashica produkt Stof A	Petri MF102 lamel A
Nikon FM lamel T med S	Cosina CF7 lamel A
Fuji STX-1 / Porst CR-1 stof T ved S	Mamiya ZE-X lamel P eller A
Topcon RE 300 Topcon sidste, lamel A eller T	Canon AT-1 stof T med S
Chinon CS-4 / Revueflex SD-1, lamel A eller T ved S metoden

Konica FS-1 motor 1979

Et af de første SLR kamera med indbygget winder (manuel returspoling).

Kameraet eksponeringsautomatik er tidsprioritet og automatik indstiller så blænde. Værdien af denne kan ses i søgeren. Man kan betjene kameraet manuelt og blændeprioritere (en form for step down) ved at følge visning i søgeren, men det virker ret kompliceret.

Der er selvudløser. Kameraet kan optage en serie af billeder 1 til 2 billeder pr. sekund ved at holde udløseren ned

Se nærmere: Klik

Se om efterfølgeren FT-1 motor

Olympus OM 2 N (1975) 1979

Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.

OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.

Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).

Se nærmere :Klik

Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.

Contax 137 MD quartz 1980 – 1982 (Yashica)

Her med 28 mm vidvinkel Yashica. Testbilleder er taget med Yashica 50 mm f1.9 og Makinon 75-150 mm f4.5

Som resultat af samarbejdet mellem Yashica og Carl Zeiss (Vest) i 1973 blev det gamle Zeiss Ikon navn Contax(*) overført til Yashica som navnet på deres højkvalitets kameraer, Zeiss bidrog også med objektivkonstruktion. Produktionen var dels i Tyskland dels i Japan.

Kameraet har sin egen bajonet Yashica/Contax), så objektiver er fælles for Contax og Yashica serierne.

Kameraet har elektronisk styret focallukker med vandret løbende stofgardiner. Automatikken er TTL måling og blændeprioriteret. Den autovalgte tid vises i søgere med LED. Eksponeringsnummer ses ligeledes i søger. Der er såvel microprismering som snitbilledplet til den manuelle afstandsindstilling. Kameraet har winder indbygget men returspoling er manuel.

Kameraeksemplaret her har en overflade, der virker ”hjemme repareret”. Det kan også ses på andre fotos af kameratypen, så jeg formoder, at den oprindelige overflade af en plastiktype er blevet klæbrig, og en tidligere ejer har søgt at bøde på det.

(*) Contax var oprindelig Zeiss Ikon navnet på et avanceret søgekamera (Leica konkurrent) 1932, videreført i Vesttyskland 1950-1961. Desuden 1949 – 1961 Contax S … Zeiss Ikon (DDR) en SLR kameraserie

En filmprøve viste mange dårlige og 1 flot optagelser. Afstandsindstilling eller jeg rodede i det, der var lidt falsk lys indtil sidste billede.

“Yangtze” K1000

Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger en del fra den normale.

Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax. Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.

Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina. Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).

Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.

Huset var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.

Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer

Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et K_A objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.

Se mere: Klik

Minolta X-700 1982-

Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen. Automatikken omfatter P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.

Nærmere om kameraet : Klik

Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format. 1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.

Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.

I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.

Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK

Erkendelse om brugte analogkameraer

Automatik og lysmåling ved brugte analoge kameraer.

Står du med et analogt ældre kamera, kan du ikke alene regner med beskrivelsen af kameraet. Du må huske at du står med et bestemt kamera med en forhistorie, du ikke kender. Brug, tidligere service, opbevaring, tidens tand (lystæthed) og så videre er afgørende for, hvorledes dit eksemplar af et analog kamera virker. Sammenligner du med samme kameratype men forskellige andre eksemplarer, skal du ikke forvente ens resultater.
Mange kameraer bliver købt ud fra ”høretesten”. Lukkeren fungerer, det snurrer og tilsyneladende er der forskel på tiderne. Men kameraet bør lukkes op, det er nemlig ikke givet at gardiner/lameller overhovedet bevæger sig.

Hvordan ser det ud : Klik

Ok du har fået det kontrolleret og lægger en film i. Ud i byen rundt med streetfotografering og efter 10 billeder er det slut, kameraet opgiver og går mekanisk død. Det skal være en af de virkelige guldklumper, hvis du skal prøve en dygtig reperatør og det vil meget sjældent kunne betale sig. De ældre rent mekaniske uden automatik kan du måske nusse lidt med, men med automatik (elektronik) skal du bare stille kameraet hen på hylden til pynt.
Lysmåling baseret på selen målere altså uden batterier, er ikke relevante i dag. Målecellen er enten helt dødt eller misvisende. Med batterier er der et problem, hvis disse er af typen af de i dag forbudte kviksølvbatterier, men her kan der findes diverse måder at erstatte disse på.
Måske har dit specielle kamera engang i fortiden har haft et batteri siddende for lang tid, så elektronikken er blevet oversvømmet af udsondringer fra gammel element. Dermed er den ikke til at stole på. selvom der måske er lidt reaktion.
Lad mig give de analoge fanatikkere det råd. Hav altid adgang til et moderne digitalt kamera med hel eller delvis manuel betjening. Brug det som eksponeringsmåler og indstil ISO tal på det ASA tal du har på det gamle kamera. Nu skal de 2 kameraer gerne vise nogenlunde samme eksponeringsværdier højest en afvigelse på et trin. Du kan justere det analoge kamera ved at ændre ASA værdien. Du skal gentage denne justering flere dag, så vil du opdage om de elektroniske kredse i det gamle er stabile.

Artikel om batterier i ældre kameraer: Klik

(Asahi) Pentax K bajonet

1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.

K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.

Pentax ME direkte sammnlignet med ESII fra Spotmatic typen

M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic

Se nærmere om MX: Klik

Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.

Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.

Pentax ME 1976/77

Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.

Se Pentax ME : Klik

Se Pentax på “Kamerasamling” :Klik

(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.

1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.

Se nærmere: Klik

Asahi Pentax med M42+1

1952 kom et af de første japanske SLR fra firmaet Asahi. Oprindelig grundlagt 1919 og i 30’erne startet med kameraproduktion. Asahiflex var meget inspireret af Praktiflex/Praktica fra Dresden. Skaktsøger men også en gennemsigtsøger en løsning som Praktina fik senere. Kameraet havde focal lukker og udskiftelig optik med M37 skruefatning som senere blev til M42+1 analogt med Praktica/Contax S. Denne fatning blev kopieret af mange andre japanske mærker og blev ofte betegnet som Pentax fatning.

Navnet Pentax var navn på et af de første kameraer med fast pentaprisme. Det er egentlig et Zeiss Ikon navn men Asahi købte det. Senere fik alle Asahi SLR kameraerne dette navn og tilsidst blev det også firmaets navn.

1964 kom en Pentax SLR med navnet Spotmatic og hermed starten en forløb med kameraer med TTL lysmåling og mere eller mindre automatik (step down, blænde- eller tidsprioritering, mekanisk åben blænde overføring)

Pentax havde dertil en serie af højkvalitetsobjektiver – Takumar.

De fleste Spotmatic kamera i denne periode brugte som andre mærker Hg element for stabil spænding (1,3 V), men Pentax brugte sin næste “private” type med tekst “4000” samt diverse bogstaver. Den kan fås i dag dels som sølvelement (1.5 V) dels som Wein celle med korrekt spænding 1.3 V. Pentax elementet har også + ned i hus og – op mod skruen modsat langt de fleste kameraer fra den tid. Da Spotmatic har en brokobling (som Praktica L og B) betyder forskellen på spænding 1.3 V til 1.5 V intet, der skal ikke korrigeres

Hermed blev Pentax yderst populær i 70’erne

Men medens automatikken virker, er lukkeren defekt næsten hele tiden ( total underbelysning).