Med OM 10 har vi et af de teknisk simplere kamera men uden væsentlige ændringer i det ydre. Det kan ikke direkte omstilles til manuel betjening, men der var en “tilbygning”, der kunne placeres på huset ved udløseren, hvorefter kameraet kunnet bruges manuelt. Det var yderst populær blandt amatører og nok der mest udbredte i dag af Olympus SLR på brugtmarkedet.
Efter OM 10 begyndte plasthusene at tage over og den tekniske kvalitet betragtes i dag som forringet specielt kamera med afstandsautomatik (3 cifrede).
Denne Olympus OM 10 (ca. 1980) er en gave fra John til samlingen. Kameraet har blændeprioritering og automatikken vælger tid (vises i søger). Dette eksemplar er meget tung, men det skyldes objektivet, som er en Soligor zoom 35-140 mm med makro ned til 1:3 og største blænde 3.5 for hele brændvidde området. Et ret avanceret objektiv for den tid. Teststrimlen er optaget med dette kamera.
Objektiverne er de samme som til OM1.
Soligor et et amerikanske handelsmærke. Dette objektiv er sandsynligvis lavet af det japanske firma Sun
XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).
Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.
XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver
XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.
XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.
XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.
Omkring 1975 hjælper Balda Minox med udvikling og produktionen af MINOX 35 . Dels er Balda ekspert på præcis sprøjtestøbning plastik, dels skal MINOX EL modellen revideres teknisk. I dette samarbejde er konstruktør Karl-Heinz Lange hos Balda ankermand. Lange gjorde sig derefter selvstændig med et lille 3 mands konstruktionsfirma i bedste forståelse med Balda.
Op til 1980 udvikler Lange for Voigtländer (Rollei) kameraet Vito ( Vito C, CS, …). Uden at kopiere bruger Lange Minox designet til serien af “små sorte” programstyrede kameraer. Teknisk er kameraet forskellig fra Minox 35 og mere driftsikker. Voigtländers Vito kameraet fremstilles hos Balda (nutidens OEM), som også lancerer kameraserien under deres eget navn Denne serie finder endvidere vej til andre leverandører under andre navne (Revue, Bauer, …).
Balda C(x)35 har kun programstyring. Der laves en flash, der hægtes på kameraets venstre side (Minox specialflash sidder på oversiden af Minox 35). Balda serien består af :
C35 objektiv 5.6
CA 35 objektiv 2.8
CE 35 objektiv 2.8 og modlyskorrektion 2x
CS 35 objektiv 2.8, modlyskorrektion 2x og selvudløser
Da Balda ophører med deres egentlige kameraproduktion, flyttes hele produktionslinien til Kina, som indtil alt blev digitalt laver “Yangtse Balda” – et direkte kopi.
Baldafirmaet lever i bedste velgående med specialet sprøjtestøbning
Stærk inspiration fra Minox 35 men ikke kopi, bl.a. er søgeren ikke dækket af klappen. Objektiv er en vidvinkel Tessartype (4-3) 2.8 35 mm. Programlukker fra 2 sec. til 1/500 sec. ingen manuel styringsmulighed bortset fra flash. Ved underbelysning kommer et rødt advarselslys i søgeren, hvor et grønt lys markerer, at batterierne er OK.
Ucanett eller Elop II er et lille 24×24 mm kamera med normal 35 mm film. Det er blev lavet med forskellige lukkere og objektiver. Det viste eksemplar er avanceret med Prontor-S lukker og et 5-3 objektiv (5 linser i 3 grupper).
Men hvordan kan man fotografere med de små kameraer Elca I og II. Der er ingen modtagerspole i kameraet og der er ingen mulighed for at spole tilbage. Forklaringen følgende.
Ud over patronen med filmen, skal man have en tom patron. Som modtager skulle man have en flergangs vekselpatron. Man tog spolen ud af modtagerpatronen og skar filmenden til, så den passede i spolen og samlede modtagerpatronen med filmen indført. De to patroner blev så placeret i kameraet. Efter eksponering af de normalt ca 50 billeder kunne filmen ikke spoles videre og de to patroner blev taget ud af kameraet. Filmen blev klippet løs af leveringsspolen. Modtagerspolen blev afleveret til fremkaldning. Altså en form for Karat/Rapidprincip men med to standardpatroner.
Historie:
Ved udgangen af 1945 blev der etableret to optiske virksomheder ca 5 km fra havnen i Flensborg på sydsiden af fjorden. Den ene var “Elektro-Optik GmbH i Sandwick / Glücksburg. Den anden var “Optische Werkstätten, Flensburg / Mörwik” med stifteren Hans Buschack (linsesliber fra Zeiss Jena) i den tidligere marineingenørskole – en del af det marinehovedkvarteret, hvor Dönitz regerede Nazityskland efter Hitlers død. I dag er det et mondænt lystsejlerområde Sonwick. De to selskaber arbejdede tæt sammen. Den første var finmekanisk og lavede husene, medens det sidste lavede objektiverne.
Det første produkt var kameraet Elca 1947. Efter valutareformen i 1948, gik de to virksomheder sammen under navnet “Vereinigte Elektro- Optische Werke G.m.b.H. Flensburg / Mörwik ” i Buschack bygning med logoet “ELOP”. 1950 blev SLR kameraet Uniflex præsenteret. Alt blev produceret af firmaet: kamerahus, spaltelukker og objektiv. Men som mange virksomheder dengang havde det ikke tilstrækkelig kapital til at bygge en storproduktion op. 1951 måtte selskabet indgive konkursbegæring.
Med støtte fra delstatsregeringen i Kiel ( “At redde arbejdspladser” ), blev i slutningen af 1951 grundlaget et nyt firma “UCA Werkstätte für Feinmechanik und Optik G.m.b.H”. Produktionen omfattede det gamle program, idet blot navnene ændredes, så “Elca II” var “Ucanett” og “Uniflex” hed “Ucaflex”. Objektivnavnene skiftede til “UCAR”, ”UCAPLAN “og “UCALUX”.
Kameraerne er ikke særlig kendt, men som boende i Sønderjylland har de en vis interesse.
Blænderækken på objektivet er: 2,3 3,5 4,5 6,3 9 12,5 18 hvilket er den gamle blænderække fra før 2. verdenskrig. Tiderne på Prontor-S lukkeren er B, 1, 1/2, 1/5, 1/10, 1/25, 1/50, 1/125, 1/300 hvilket også er en gammel række (før den geometriske) men lukkeren er sandsynligvis en efterkrigs lukker, idet lukker før 2. verdenskrig oftest har en T indstilling ud over B. Objektivet er antirefleks behandlet, ret avanceret for et kamera fra en lille fabrik omkring 1950
B står for Bulb (gummibold) og holder lukkeren åben så længe udløseren er trykket ned
T står for Time. Lukkeren forbliver åben, selvom udløseren slippes. Den lukker først, når udløseren aktiveres 2. gang
Elca (I)Elcaflex Ucaflex kostbar sjældenhed
En prøvestrimmel viste, at lukkeren af og til svigtede og billederne var dårlige.
Markering og betydning af DX koderingen. der kom på kommercielle filmpatroner fra 80’erne af.
Det er primært koden fra 1 til 6 som bestemmer filmhastigheden altså ISO tallet. De fleste kameraer med fuld automatik læste her denne værdi. Ved manglede koderingen blev enten ISO tallet sat til 100 eller kameraet blokerede. Selv SLR kameraer i den lavere end og Bridge kameraer kunne ikke fungere uden DX kodning, hvorfor man ved vekselpatroner selv måtte lave kodering eller købe selvklæbende koder. Ved de dyrere systemkameraer kunne man frakoble DX læseren og manuelt indstille ISO tallet.
Læs pdf artikel om egen fremstilling af koder, samt de enkelte koder udseende: Klik
Hvis jeg skal optage analog sort hvid ud over “med historiske kameraer” , bruger jeg denne F80. Den kom i 2000 og er Nikon sidste “prosumer” analog kamera, dvs et kamera for avancerede amatører. Det har alle muligheder: ren program, S, A, styret og M manuel. ISO enten DX styret eller valgbar ISO tal altså også brugbar uden problemer med flergangs filmpatron uden DX. Kamera er styringsmæssigt analogt med Nikons digitale SLR eksempelvis mit eget DX7000. Der er selvfølgelig også afstand automatik og indbygget flash. Kameraerne har også fælles objektiver.
Eneste anke er at kameraet som mange andre japanske mærker fra tiden op til 2000, har en husbeklædning som her 20 år efter er mærkbar klæbrig.
Nej ikke et kamera fra Storebæltbroen eller til kortspil. Men et kamera som en bro teknisk set mellem det simple “point and shoot (*)” og “SLR” spejlreflex med vekselobjektiver og udstyr.
Tidsperioden er typisk 90’erne. Fast zoom objektiv med rimelig lystyrke og passende brændviddeområde. Winder til DX kodet film, automatik til belysningstyring og afstandsindstilling.
Olympus det store mærke med mange kameraer. iS-5000 i 2002 det tekniske højdepunkt lige inden verden går digital. Kameraet har fuld automatik men også hel eller delvis manuelt P, A, S og M indstillinger. Zoom område 28 til 140 mm med acceptabel lystyrke. Indbygget blitz med to rør som også indgår i den automatisk styring.
Men desværre viste en prøvefilm stærkt underbelyste billeder. Måske var der fejl i DX læseren så filmen blev registreret med alt for stort ISO tal eller også var den hjemmelavede DX koderingen på vekselpatronen dårlig. vekselpatronen skal være af metalstypen, plastikstypen klemmer i huset, der ikke kan lukkes.
Læs nærmere om hjemme DX kodering i andet indlæg : Klik
Men så prøver jeg dens forgænger – model fra 1992
Olympus iS 3000
De to bridgekameraer er næsten ens i funktioner, selvom der er 10 år imellem. Zoom objektiverne har forskellig brændviddeområder og iS 5000 har en bedre placering af de enkelte funktioner, iS 3000 er tung og rodet samt svær at finde ud af.
Normal 24×36 mm film. Ingen afstandsindstilling ( fix focus) med vidvinkel 28 mm . Fuld automatisk med DX kodning. Objektiv en simpel 3 linser f=6.7. Tre hastigheder mellem 1/60 – 1/180 sek. Automatik styrer blænden, der laves af lukkerlamellerne. Hvis der er for lidt lys kobles flash automatisk til ved 1/60 sek.
Men hvis du har pengene, kan du få lavet reklameudgave til dine kunder, fans og besøgende gæster
Start 1967 på C35 skabt af Konica men også starten på en familieide, inspiration. Hvem producerede C35 typer for kameramærker i Japan og Europa de næste ca. 15 år?
Auto S3 1976 i Japan C35 FD Toppen af familien, 6-4 obj. , lukker program og delvis manuel
C35 automatic 1971 4-3 obj. lukker ren program men desværre svigter den
C35 i samlingen: Klik C35 automatic i samlingen: Klik Auto S3 i samlingen: Klik ….. se omtale i blokken: Klik
Side om C 35 familien og de forskellige medlemmer: Klik
