Chinon var et japansk kameraproducent nær Nagano. Etableret omkring 1948. I mange år var Kodak i ejerkredsen for til sidst at være alene ejer. Da Kodak måtte gå i konkurs, overlevede en del af det oprindelige Chinon  med udvikling, design og salg af optisk og elektronisk udstyr, import og salg af sundhedsrelaterede produkter og diverse varer. Egentlig selvstændige kameraproduktion er forlængst ophørt.

Chinon var kendt som producent af kamera for andre firmaer enten typer udviklet af Chinon eller  OEM produktion af andres kameraer. Men rene Chinon kameraer kom også på markedet. Heri lignede de det nærtliggende firma Cosina. Der var i perioder fælles træk mellem Cosina og Chinon produkter. Der har tilsyneladende været person- og ide vandringer fra det ene firma til det andet.

Det viste kamera var et typisk avanceret kamera for perioden. Der er indbygget winder, autofocus, optagelsesautomatik  med:

• program
  • P standard program “bedste” kombination af blænde og tid
  • P_A action program korteste mulige tid for sport og teleobjektiv
  • P_C creativ program  – størst mulig dybdeskarphed lille blænde
• A blænde prioritering automatisk tidsvalg.
• M manuel betjening

Kameraet er udstyret med en 24-70 zoom (med tele-makro) og 70-210 mm zoom. Der anvendes DX koderede patroner men ikke-DX patroner kan bruges via manuel ISO indstilling. Det ydre er ikke elegant og huset er tungt og klodset.

Se nærmere om kameraet klik

5. februar 2023 må jeg konstatere at der ikke kommer billeder. Som kamerasamler plejer jeg før et køb at trække kameraet op, lægge det op til øret og udløse kameraet. Hvis der kommer lukkerlyd, ja så får kameraet et OK, inden det sættes hen på hylden til de andre.

Med en prøvefilm på 15 billeder, viste der sig efter fremkaldning en helt klar strimmel, altså ingen billeder. Åbne bagklædningen, spænde lukkeren og udløse. Masser af lyd men lukkerlamellerne rørte sig overhovedet ikke – det var det. Det forbliver et udstillings eksemplar.

Et ret sjældent SLR kamera i Danmark. Det har en focallukker af Copal typen. Lodret gående metallamel.Kameraet har en blændeprioriteret automatik dvs vælg blænde og kameraet finder selv lukkertiden. Man kan også vælge en manuel indstilling, men det sker på en lidt speciel metode. Man vælger eksempelvis lukkertiden, derefter indstiller man blænden. I søgeren ses nu to røde lysdioder. En for tiden, den anden viser afvigelsen fra den korrekte belysning. Drej nu på blænden indtil de to dioder falder sammen, hvis den korrekte belysning ønskes.

Kameraet har alle finesser for kamera  1982. Se beskrivelsen i samlingen klik

Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak,  medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.

Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.

Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).

• Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved  lysdiodemarkering i søgerbilledet.

Canon AT-1  fra 1977

Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator.

Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.

Canon Pellix 1965 – 1066

Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.

Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.

Det var en blindgyde kamerateknisk.

Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR

Fomapan 100 push 200 – semi stand alone Rodinal

Nikon 1977

Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.

Mindre lettere end flagskibene fra Nikon  nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret.  Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.

Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand