Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger en del fra den normale.
Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax. Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.
Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina. Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).
Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.
Huset var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.
Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer
Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.
Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen. Automatikken omfatter P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.
Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format. 1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.
Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.
I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.
Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK
Automatik og lysmåling ved brugte analoge kameraer.
Står du med et analogt ældre kamera, kan du ikke alene regner med beskrivelsen af kameraet. Du må huske at du står med et bestemt kamera med en forhistorie, du ikke kender. Brug, tidligere service, opbevaring, tidens tand (lystæthed) og så videre er afgørende for, hvorledes dit eksemplar af et analog kamera virker. Sammenligner du med samme kameratype men forskellige andre eksemplarer, skal du ikke forvente ens resultater.
Mange kameraer bliver købt ud fra ”høretesten”. Lukkeren fungerer, det snurrer og tilsyneladende er der forskel på tiderne. Men kameraet bør lukkes op, det er nemlig ikke givet at gardiner/lameller overhovedet bevæger sig.
Ok du har fået det kontrolleret og lægger en film i. Ud i byen rundt med streetfotografering og efter 10 billeder er det slut, kameraet opgiver og går mekanisk død. Det skal være en af de virkelige guldklumper, hvis du skal prøve en dygtig reperatør og det vil meget sjældent kunne betale sig. De ældre rent mekaniske uden automatik kan du måske nusse lidt med, men med automatik (elektronik) skal du bare stille kameraet hen på hylden til pynt.
Lysmåling baseret på selen målere altså uden batterier, er ikke relevante i dag. Målecellen er enten helt dødt eller misvisende. Med batterier er der et problem, hvis disse er af typen af de i dag forbudte kviksølvbatterier, men her kan der findes diverse måder at erstatte disse på.
Måske har dit specielle kamera engang i fortiden har haft et batteri siddende for lang tid, så elektronikken er blevet oversvømmet af udsondringer fra gammel element. Dermed er den ikke til at stole på. selvom der måske er lidt reaktion.
Lad mig give de analoge fanatikkere det råd. Hav altid adgang til et moderne digitalt kamera med hel eller delvis manuel betjening. Brug det som eksponeringsmåler og indstil ISO tal på det ASA tal du har på det gamle kamera. Nu skal de 2 kameraer gerne vise nogenlunde samme eksponeringsværdier højest en afvigelse på et trin. Du kan justere det analoge kamera ved at ændre ASA værdien. Du skal gentage denne justering flere dag, så vil du opdage om de elektroniske kredse i det gamle er stabile.
1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.
K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.
Pentax ME direkte sammnlignet med ESII fra Spotmatic typen
M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic
Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.
Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.
Pentax ME 1976/77
Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.
(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.
Pentax MEPentax MEPentax ME super
1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.
Olympus var startet 1919 som et mikroskop og medico firma. I slutningen af 30’erne kom dertil en kameraproduktion.
1972 kom Olympus med et revolutionere SLR kamera M (Leica protest) omdøbt OM. Kameraet var mindre og lettere end de fleste SLR på den tid. Focal lukkeren var en vandret stof lukker, da Copal metallukkeren på dette tidspunkt ikke var lille og let nok for Olympus. Kameraet blev udviklet som systemkamera med mange fremragende objektiver -Zuiko- med egen OM bajonet og variationsmuligheder for søger. I en række år var det et populært kamera blandt professionelle og inden for videnskabelige undersøgelser. Generelt var OM serien med 1 ciffer kamera de avancerede, dem med 2 cifre (eks. OM10) var enklere for amatører, men objektiverne var fælles.
OM1 og den senere opdaterede version OM1N havde mekanisk styret lukker og tidsprioritering med blændeautomatik. Fra OM2 blev elektronikken videreudviklet og lukkerne styret elektronisk. Olympus blev førende af de elektroniske styringer specielt belysningsautomatikken.
Men Olympus OM SLR tabte pusten, da de forsøgte med autofocus – kamera med 3 cifre regelret mislykkedes, hvorefter vægten blev flyttet over på bridgekameraer og senere gode digitale kameraer
Olympus lever i bedste velgående opsplittet i 2 dele med det resultat at kameradelen blev frasolgt og er nu selvstændig.
XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).
Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.
XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver
XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.
XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.
XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.
Omkring 1975 hjælper Balda Minox med udvikling og produktionen af MINOX 35 . Dels er Balda ekspert på præcis sprøjtestøbning plastik, dels skal MINOX EL modellen revideres teknisk. I dette samarbejde er konstruktør Karl-Heinz Lange hos Balda ankermand. Lange gjorde sig derefter selvstændig med et lille 3 mands konstruktionsfirma i bedste forståelse med Balda.
Op til 1980 udvikler Lange for Voigtländer (Rollei) kameraet Vito ( Vito C, CS, …). Uden at kopiere bruger Lange Minox designet til serien af “små sorte” programstyrede kameraer. Teknisk er kameraet forskellig fra Minox 35 og mere driftsikker. Voigtländers Vito kameraet fremstilles hos Balda (nutidens OEM), som også lancerer kameraserien under deres eget navn Denne serie finder endvidere vej til andre leverandører under andre navne (Revue, Bauer, …).
Balda C(x)35 har kun programstyring. Der laves en flash, der hægtes på kameraets venstre side (Minox specialflash sidder på oversiden af Minox 35). Balda serien består af :
C35 objektiv 5.6
CA 35 objektiv 2.8
CE 35 objektiv 2.8 og modlyskorrektion 2x
CS 35 objektiv 2.8, modlyskorrektion 2x og selvudløser
Da Balda ophører med deres egentlige kameraproduktion, flyttes hele produktionslinien til Kina, som indtil alt blev digitalt laver “Yangtse Balda” – et direkte kopi.
Baldafirmaet lever i bedste velgående med specialet sprøjtestøbning
Stærk inspiration fra Minox 35 men ikke kopi, bl.a. er søgeren ikke dækket af klappen. Objektiv er en vidvinkel Tessartype (4-3) 2.8 35 mm. Programlukker fra 2 sec. til 1/500 sec. ingen manuel styringsmulighed bortset fra flash. Ved underbelysning kommer et rødt advarselslys i søgeren, hvor et grønt lys markerer, at batterierne er OK.
Ucanett eller Elop II er et lille 24×24 mm kamera med normal 35 mm film. Det er blev lavet med forskellige lukkere og objektiver. Det viste eksemplar er avanceret med Prontor-S lukker og et 5-3 objektiv (5 linser i 3 grupper).
Men hvordan kan man fotografere med de små kameraer Elca I og II. Der er ingen modtagerspole i kameraet og der er ingen mulighed for at spole tilbage. Forklaringen følgende.
Ud over patronen med filmen, skal man have en tom patron. Som modtager skulle man have en flergangs vekselpatron. Man tog spolen ud af modtagerpatronen og skar filmenden til, så den passede i spolen og samlede modtagerpatronen med filmen indført. De to patroner blev så placeret i kameraet. Efter eksponering af de normalt ca 50 billeder kunne filmen ikke spoles videre og de to patroner blev taget ud af kameraet. Filmen blev klippet løs af leveringsspolen. Modtagerspolen blev afleveret til fremkaldning. Altså en form for Karat/Rapidprincip men med to standardpatroner.
Historie:
Ved udgangen af 1945 blev der etableret to optiske virksomheder ca 5 km fra havnen i Flensborg på sydsiden af fjorden. Den ene var “Elektro-Optik GmbH i Sandwick / Glücksburg. Den anden var “Optische Werkstätten, Flensburg / Mörwik” med stifteren Hans Buschack (linsesliber fra Zeiss Jena) i den tidligere marineingenørskole – en del af det marinehovedkvarteret, hvor Dönitz regerede Nazityskland efter Hitlers død. I dag er det et mondænt lystsejlerområde Sonwick. De to selskaber arbejdede tæt sammen. Den første var finmekanisk og lavede husene, medens det sidste lavede objektiverne.
Det første produkt var kameraet Elca 1947. Efter valutareformen i 1948, gik de to virksomheder sammen under navnet “Vereinigte Elektro- Optische Werke G.m.b.H. Flensburg / Mörwik ” i Buschack bygning med logoet “ELOP”. 1950 blev SLR kameraet Uniflex præsenteret. Alt blev produceret af firmaet: kamerahus, spaltelukker og objektiv. Men som mange virksomheder dengang havde det ikke tilstrækkelig kapital til at bygge en storproduktion op. 1951 måtte selskabet indgive konkursbegæring.
Med støtte fra delstatsregeringen i Kiel ( “At redde arbejdspladser” ), blev i slutningen af 1951 grundlaget et nyt firma “UCA Werkstätte für Feinmechanik und Optik G.m.b.H”. Produktionen omfattede det gamle program, idet blot navnene ændredes, så “Elca II” var “Ucanett” og “Uniflex” hed “Ucaflex”. Objektivnavnene skiftede til “UCAR”, ”UCAPLAN “og “UCALUX”.
Kameraerne er ikke særlig kendt, men som boende i Sønderjylland har de en vis interesse.
Blænderækken på objektivet er: 2,3 3,5 4,5 6,3 9 12,5 18 hvilket er den gamle blænderække fra før 2. verdenskrig. Tiderne på Prontor-S lukkeren er B, 1, 1/2, 1/5, 1/10, 1/25, 1/50, 1/125, 1/300 hvilket også er en gammel række (før den geometriske) men lukkeren er sandsynligvis en efterkrigs lukker, idet lukker før 2. verdenskrig oftest har en T indstilling ud over B. Objektivet er antirefleks behandlet, ret avanceret for et kamera fra en lille fabrik omkring 1950
B står for Bulb (gummibold) og holder lukkeren åben så længe udløseren er trykket ned
T står for Time. Lukkeren forbliver åben, selvom udløseren slippes. Den lukker først, når udløseren aktiveres 2. gang
Elca (I)Elcaflex Ucaflex kostbar sjældenhed
En prøvestrimmel viste, at lukkeren af og til svigtede og billederne var dårlige.
Markering og betydning af DX koderingen. der kom på kommercielle filmpatroner fra 80’erne af.
Det er primært koden fra 1 til 6 som bestemmer filmhastigheden altså ISO tallet. De fleste kameraer med fuld automatik læste her denne værdi. Ved manglede koderingen blev enten ISO tallet sat til 100 eller kameraet blokerede. Selv SLR kameraer i den lavere end og Bridge kameraer kunne ikke fungere uden DX kodning, hvorfor man ved vekselpatroner selv måtte lave kodering eller købe selvklæbende koder. Ved de dyrere systemkameraer kunne man frakoble DX læseren og manuelt indstille ISO tallet.
Læs pdf artikel om egen fremstilling af koder, samt de enkelte koder udseende: Klik
