I de sidste 10 år hvor europæske TLR stadig blev solgt til menigmand, var Østblokkens produktion af ægte TLR planøkonomisk centreret i Tjekkoslovakiet ved Meopta. Startende fra før 2. verdenskrig lavede man der TLR Kamerad, som efter krigen med stærk inspiration fra Richter Tharandt ved Dresden blev til serien af Flexaret. I rækken af tilgængelig Meopta TLR manglede jeg Flexaret III eller IIIa. Man havde her forsøgt at efterligne optrækket på en Rolleiflex uden succes. Mange eksemplarer fik hurtig defekt optræk. Tilsyneladende er det i OK i mit nyerhvervede eksemplar, men en uerfaren reperatør har sat et forkert spejl i. På alle TLR skal det være et overflade spejl dvs forsølvet på forsiden af glasset og IKKE et traditionelt barberspejl med forsølvningen på bagsiden. Kan altid ses, hvis skarpt billede på uendelig ikke passer med afstandsindstilling.
Kategori: Kamera teknisk
Lige til lommen
Street fotografering analogt – ja så er Minox 35 kameraet perfekt. Vidvinklet, helt eller delvis automatisk og med en tessartype. Ligger sammenklappet i lomme
35 ML er efter min mening den bedste i serien, kan bruges fuld automatisk (programstyret) eller blændeprioriteret (min foretrukne indstilling).
Også Pentacon skulle være med – Pentina
Fra slutningen af 50’erne og frem til omkring 1970 var en af de dominerende kameratyper spejrefleks (SLR) med centrallukker. Zeiss indledte med Contaflex og de andre vesttyske producenter fulgte hurtig efter. Japan kopierede som altid. Fordelen sammenlignet med de gamle SLR med spalte/focal lukker var, at blænden stod fuld åben, medens motivet blev fastlagt, samt at man kunne bruger blitz (elektronflash) ved alle hastigheder. Først sad lukkeren i objektivet, men senere placerede de fleste den bagved objektivet. Mange havde udskiftelig objektiv, nogle kun med udskiftning (sats) af en del af objektivet. Lukkerplaceringen gjorde, at man kun med rimelighed kunne bruge brændvidde i området 30 til 135 mm.
Selvom DDR Zeiss Ikon/Pentacon i Dresden havde focal udstyrede SLR kameraer som Ihagee Exakta (professionelt SLR) og Praktica til avancerede amatører, mente man, at man skulle lave et SLR med centrallukker. Det blev Pentina med et unikt udseende og en serie objektiver:
Produceret fra 1962 til 1965 men aldrig en succes.
Tre testbilleder optaget november 2021 på Ilford FP4+, push ISO 200, semistand fremkaldt Rodinal. Skannet og let redigeret Paint Shop Pro
f 30 mm
f 50 mm
f 135 mm
Skuffelse vendt – Prakti II
Så købte jeg en Prakti denne gang en Prakti II – den virker!
Modellen er egentlig fra 1961 men denne med kosmetiske ændringer fra 1966. Den betegnes som automatisk
- Den store nyhed er elektrisk filmtransport, dog returspoling er manuel
- Som den samtidige Braun har den fast lukkertid og blændeautomatik ved hjælp af aftastning af selencellens udslag
- Afstandsindstilling sker ved “zoneindstilling”
- Blændevalg under B og blitz indstilling sker ved at bruge DIN indstilling via tabel i manual her er afstand “fix focus” ud fra tabellens dybdeskarphed.
Tung klodset men acceptable billeder.
Et par skuffelser
Ældre og gamle kameraer skal også prøves. men af og til giver det skuffelser.
Prakti et interessant forsøg fra 1963, “fuldautomatisk” med bestemte programmer, som vælges ud fra symboler og udstyret med elektrisk filmfremføring (winder). Kameraet er med hensyn til automatisering et af de mest avancerede på dette tidspunkt. Måske 25 år for tidlig. Tungt og klodset og æder batterier, et problem da DDR ikke havde gode batterier.
En stump film, turen rundt i kvarteret med gravhunden – og – ikke et billede efter fremkaldelse. Hvor dum kan man være. Filen blev trukket frem, lukkeren larmede osv. men husk at se bagfra gennem kameraet, lukkerbladene hang uhjælpelig fast.
Fuji Porst CR-7 / Fujica AC-5 1980
Avanceret kamera lokkede til afprøvning, alt tegnede og lød godt. Men over ca 5 af de 14 billeder var lys lodret streg – falsk lys, sandsynligvis fordi 2. stofgardin af og til fandt på at “hænge” undervejs. Det havde jeg ikke forventet.
Nogle fiaskoer
Kameraer i samlingen, konstruktionsmæssig og salgsmæssig fiaskoer
 |
I 1952 kom Finetta 99 et avanceret kamera med spaltelukker og fjederoptræk til flere optagelser efter hinanden. Der er vekseloptik med ny bajonet. Finetta 99 var teknisk svag, de fleste 99 i dag er total defekte. |
 |
Compur vekselbajonet type 2 egen kodning. Selencellen (ikke TTL) aftastes med elektromekanisk føler. Resultat EV som overføres elektromekanisk til lukkeren og objektiv, hvorefter brugeren kan ændre på den indstillede kombination ud fra EV. Kræver 4 1.33 Hg elementer. Konstrueret af Waaske fremstillet lidt over 4000 stk, men efter 1000 solgte blev produktion indstillet, resten samlet af delene og solgt til spotpris. |
 |
Kamera i gråt bakelit materiale Integreret taske Optræk i stil med Tenax I men med dobbeltfunktion *Stor drejning spænde og fremføre *Lille drejning udløseLukker OK men selve optræk og filmfremføring defekt. Zeiss Ikon forsøgte at hjemkalde alle kameraer og destruere dem, da der var problemer med lystæthed. |
 |
Lysmåling Si dioder, LED visning, Afstand symbol Objektivdæksel samtidig fremspoling og spænding af lukker. Waaskes konstruktør men kameraet var et teknisk flop både elektronisk og mekanisk, selvom det er en af de små sorte. Den er næsten umuligt at finde et der kan funktionere, hvilket dette heller ikke gør. |
Lille luksus: Konica Auto S3
1973 lancerer Konica Auto S3 kameraet, det betegnertoppen af de små C 35 kameraer. Kameraet hed Konica C 35 CD i Japan. Kameraet er udstyret med en Copal lukker B, 1/8 sek – 1/500 sk, automatik styret af blændevalget ud fra en CdS celle i objektivringen. Der er en koblet afstandsmåler. Objektivet er Hexanon1 f=1.8 35 mm og betragtes blandt eksperter for fremragende. Prisen er også høj omkring 1975 ligger det i gruppen 1000 – 1500 kr.
Kameraet hører til den type, som ofte blev brugt af professionelle fotografer som 2. kamera.
Det antages at selve produktionen fandt sted ved Cosina, som på den tid lavede C 35 kameraer for mange firmaer/handelsselskaber.
1Konica bruger ”Hexanon” betegnelsen til deres bedste objektiver, det er ikke en bestemt objektivkonstruktion som Tessar. Ved Auto S 3 er det et 6:4 objektiv altså 6 linser i 4 grupper.
beirette electronic 18 år forsent
VEB Beier i Freital ved Dresden var som del af Pentacon kombinatet fabrikken som lavede kameraerne for DDR egne borgere. Blandt de sidste var beirette electronica, der kom ca 1985. Solgt i Vesttyskland som Beroquick electronic.
Hvis man ser nøjere efter, opdager man en forbavsende lighed med Konica C35 (1967) og hele den familien, som fulgte strukturen af dette kamera. Sandsynligvis blev de fleste lavet ved Cosina og Chinon, men eksempelvis Rollei havde også en C35 type sandsynligvis licens fremstillet i Singapur.
Min egen forklaring på denne lighed er udokumenteret og rent gæt, men lyder: Da Pentacon i slutningen af 1970’erne skulle have fremstillet den nye Praktica B serie, måtte man søge hjælp i Japan ved firmaet NEC for at lære at lave bøjelige print med integrerede kredsløb. Der eksisterer billeder af disse japanske teknikere sammen med tyskerne i Dresden. Mon ikke de sidste har set japanerne have C35 ‘ere med som deres private kameraer. Beier fabrikken har så skulle lave et “C35”.
Det kunne ikke blive så vidvinklet som de japanske, men en blændeprioriteret tidsautomatik blev det til. Den blev, som den originale C35, styret af en CdS celle siddende i objektivranden. Elektronikken blev lavet i samarbejde med et elektronikfirma fra Østberlin. Huset virker let sammenlignet med de japanske. Objektivet er Ludvig Meritar 2.8/42, en 4 linset Tessar type næsten et “over kill”. Batteriet er et 6 V type , der ikke længere kan fås, men 4 LR44/SR44 plus alufolie virker fint. Kameraet et meget let i plastik, men holdbart. Wolfgang Beier (søn af grundlæggeren Woldemar Beier) var plastikekspert, men blev tvunget af regimet til lægge sin arbejdsliv andre steder i DDR ikke i den nationaliserede familievirksomhed VEB under Pentacon/Carl Zeiss Jena.
Men kameraet virker!
Christiansfelt Ilford FP4+, standfremkaldt Rodinal, skannet PaintShopPro lidt korrigeret
MINOX 35 i brug 2017
Jeg har flere gange haft film i en MINOX 35. I de ældre modeller var filmindlægningen lidt fumlet, men i de senere modeller, er optagerspolen blevet forbedret. Man vender sig til toslag fremføringen. Automatikken er nem at arbejde med specielt for os, der er opdraget i gammel tid med blænde, tid og dybdeskarphed.. Man styrer dette gennem valget af blænde og kontrollerer tiden med søgerens viser/LED. De programstyrede med viser/LED i søger er ikke så fleksibel, så mine foretrukne er enten GT familien eller ML. Det er dejligt, at kunne klappe kameraet i og vide, at elektronikken er afbrudt. Kameraet smutter lige i lommen uden at skulle have en linsebeskytter. Sammenlignet med Rollei 35 fungerer det meget bedre.
Læs om Minox 35 serien download pdf.
Eter min mening er Minox 35 ML det bedste i hele serien. Her kan man vælge mellem den manuelt-automatiske (blændeprioritet) som GL eller program-automatisk som bl.a. AL og P.
Se en familieoversigt over Minox 35: Klik
Minox 35 samling : Klik
Mobil som kamera
Min mobiltelefon p.t. er en ældre model Sony XZ I Compact.
Jeg har sat mig for at finde ud af, hvorledes kameraet virker. Selvfølgelig er det fuldstændig automatisk. Disse informationer kan hentes ud af EXIF info, der normalt ligger i billedfilen og som kan læses af de fleste billedprogrammer hos mig primært Irfanview.
Ud fra en række optagelser kan jeg se:
- Blændeåbning er fast på f=2. Brændvidde er fast 4,4 mm svarende til 3 cm ved normal analog kamera altså vidvinkel.
- Belysningtid varierer eksempelvis fra omkring 1/16 sek til 1/1700 sek. ISO tal varierer fra eksempelvis fra 40 til 800
- Afstandindstilling ændres ved næroptagelser af emne i centerområdet på skærmen, ellers er der fast focus
- Billedet belyses ved en programmeret kombination af belysningstid og ISO
- Ved flash var belysningstiden almindeligvis 1/50 sek
- Pixeltæthed acceptabel og billedet bliver ud fra dette gode men med tendens til vidvinkel fortegnelse
- Sony XZI har kun digital tele “snydetele” – udsnit forstørrelse
Forsøg med portræt af gipsfigur tilstræbt samme størrelse
Mobil telefon Kamera portræt tele (~75 mm)
 |
 |
Ud over forskel i farvetone giver vidvinkel og dermed meget lille afstand fortegning (stor næse og knold)
Samlet konklusion -mit mobil har et udmærket kamera til standard billeder samt til næroptagelse (hurtig skanninger bl.a. QR koder). Vidvinkel giver fortegning. Kvalitetsbilleder kan ikke tages herunder styring af dybdeskarphed, teleoptagelser er snydeoptagelser. Billedestørrelse i pixel er på linie med mine to brugskameraer.
NB Mit etui til mobilen skaber underbelysning især i venstre øverste hjørne – em vignettering som er min skyld ikke kameraet