Måned: april 2025

Diax II b 1956

Walter Voss ( 1908 – 1968) fik en handelsuddannelse. Han udviklede i mellemkrigstiden en karriere med handel især indenfor virksomheder på det tekniske område. Under krigen var han ved antiluftskytset. I amerikansk krigsfangelejr lavede han sin første skitse til et fotografiapparat. Voss fotograferede hele livet – landskaber og familien. På det tekniske område havde han ingen formel uddannelse, men afgjort flair for den klassiske finmekanik og evne til at knytte dygtige medarbejder til sig. Dette parret med hans professionelle kunnen indenfor ledelse og handel, udgjorde en solid basis for starten (1946) af DIAX Werk i Ulm. 1947 startede kameraproduktionen.

1952 sendte han et kamera med vekseloptik på markedet med Syncro Compur lukker bagved objektivet selvudviklet stikbajonet med omløber på objektivet. Type 1a var med 3 søgere for 50 mm, 35 mm og 90 mm. Type IIa havde koblet afstandsmåler i 50 mm søgeren og en 90 mm søger . 1956 kom en videreudvikling med hurtigoptræk typerne I b og II b.  Objektiverne kunne bruges på begge serier. 1957 lukkede han fabrikken selvom  han var solvent, men han ville hellere være kunsthandler i Svejts.

Se siden om Diax

Testbilleder en grå regnfuld vinterdag

Xenagon 35 mm
Xenon 50 mm
Telexenar 90 mm
Telexenar 135 mm

Diax kameraer i min samling

Diax 1948 senere kaldet model 0 – ikke vekseloptik
Diax 1950 senere kaldet model I ikke vekseloptik

 

Diax II 1951 ikke vekseloptik
Diax Ia 1952 vekseloptik
Diax IIa 1952 vekseloptik
Diaxette 1952 ikke vekseloptik
Diax Ib 1956 vekseloptik
Diax IIb 1956 vekseloptik
Diax L-1 1957 ikke vekseloptik

 

AkA Akarette ~1950 – 1952


AkA Apparate und Kamerabau blev grundlagt af to brødre Armbruster i 1946 og tilhørte dermed generationen af nye efterkrigstidsfabrikker. Egentlig startede produktionen i Wildbad i Schwartzwald. Den “tekniske” broder  Eugen konstruerede et kamera med centralukker og udskiftelig optik, hvor filmtransporten samtidig spændte lukkeren, hvilket ikke var normalt på dette tidspunkt. De begyndte med format 24 x 32 mm og fik dermed 40 billedere på filmen, men gik hurtigt over til Leicaformat 24 x 36 mm.
I 1949 flyttede til Bodensøen Friedrichshafen, hvor de fik gode facilliteter i det gamle Zeppelinområde. Byen var og er kendt for sin flyindustri (Dornier). Store dele var total ødelagt efter krigen.

AkARette/Relle kameraer

Produkter:

  1. AkARette med det typiske tosøger (*) udseende. Senere blev navnet ændret til AkARelle pga en proces med Agfa
  2. AkARex med afstandmåler
  3. Arette var den sidste serie med store variationer

Disse kamera var alle gode  mellemklassekamera og på nogle område på forkant med den tekniske udvikling dengang.

I slutninger af 50’erne blev brødrene ueninge, og Eugen (den tekniske) forlod firmaet. Den almindelig udvikling og tabet af den tekniske hovedmand,gjorde at det gik ned af bakke. Fabrikken forsøgte at producere store billige serie til PhotoQuelle, men 1960 gik firmaet konkurs.

Et efterfølgerselskab på lavt blus forsatte produktionen og prøvede også at få en produktion for fremmede, men forgæves. Firmaet forsvandt.

I dag virker flere kamera meget præget af brug. Fabrikken har sparet på en god forkromning, så den er tit slidt ned. Lukkeren er som for kamera fra 40’erne og 50’erne ofte groet fast. I det hele taget er totalindtrykket ikke af sammen kvalitet, som andre kamera fra perioden.

(*) To-søger: De første år søger for 50 mm og 75 mmm objektiver. Senere reelt en søger, den anden spejlede rammer for objektiver ind i søgerfelt.

AkARelle AkARex 3 Arette BW
AkARette AkARex 1 Arette 1B

3D lig stereobilleder eller stereoskopbilleder!

Jeg blev gentagende gange irettesat af Flemming Behrendt for at bruge ordet stereobillede og lignende betegnelser. Det hed stereoskopbillede. Stereo var for Flemming en glose for lydfænomenet stereo. Andre har også haft problem med brugen af glosen “stereo”, som skal forstås som “rumlig”. Et stereoskopbillede kunne dog modsat opfattes som et billede af det instrument (viewer – skop), hvormed stereobilleder iagttages.
I april måned 2025 modtog jeg Photo Antiquaria medlemsbladet for Club Daguerre i Tyskland. De har fået ny redaktion, som har vedtaget fremover at benytte betegnelsen “3D” i stedet for stereo, når det drejer sig om billeder, der skal give et 3 dimensionalt indtryk (et synspsykologisk fænomen) almindeligvis ved hjælp af “2 billede teknikken” men principielt også ved hologramteknikken. Jeg har dog ikke til hensigt at gennemføre dette princip al den stund, at ingen photografica interesseret person er i tvivl om, hvad der menes med ordet stereobillede eller stereoskopbillede.