Olympus udviklede hurtigt sin egen fortolkning af C35 kameraet (1967) fra Konica (Cosina Chinon ). Det var ikke kopiering, som mange andre foretog, men en egen fortolkning. Lukkeren var fra Seiko og ikke som Konica fra Copal. Objektiv kom også fra Olympus zuikokonstruktioner og havde lidt længere brændvidde, men dog stadig vidvinkel.
E modellerne er gerne programstyret, medens R har en tidsprioriteret blænde automatik. Der er ofte en ren mekanisk mulighed uden mulighed for brug af lysmåleren. Lysmåleren virker via CdS cellen i objektivkransen og er efter min viden justeret til Hg spændingen (1.33 V). I dag skal der bruges 1.5 V batteri med adapter, Weincelle nr. 625 eller en regulering af ASA/ISO indstillingen, der også er i objektivkransen. Bemærk Konica C35 inc. varianter har ofte CdS celle i klokken 12 position, medens Olympus tit findes i klokken 9 position.
RC var en god model med tidsprioriteringen, afstandsmåling og et 5 linset Zuiko objektiv. Der findes en mere avanceret model RD med 6 linset objektiv, som jeg ikke har (ebay prisen omkring 1500 kr i 2024). Olympus 35’erne er vist for tiden kultkamera for analogfotografer.
Olympus 35 i samlingen: Klik
Om C35 familien: Klik