Voigtländer

Omkring 1963 blev Voigtländer firmaet klar over, at tiden for centrallukker kameraerne Bessamatic og Ultramatic var ved at rinde ud. Der blev under Walter Swarofsky startet et udviklingsarbejde omkring model "132" med spaltelukker, belysningsmåler og teknik i høj klasse. Da dette projekt blev fremlagt for ledelsen, som nu var direkte underlagt Zeiss Ikon, ville denne ikke sætte fremstilling af prototype i værk. Det var klart for dem, at nr 132 ville teknisk og prismæssigt ligge opad Zeiss Ikon igangværende topkamera Contarex.

Udviklerne blev sendt tilbage med opgaven at lave et "folkekamera" som ikke måtte koste mere end 398 DM. Dette var et hårdt krav, da Bessamatic allerede lå på 698 DM, Ultramatic på 819 DM, ZI Contaflex Super BC var på 799 DM og Contarex 1640 DM. Altså skulle der skæres hårdt. Spaltelukkeren ville man bibeholde sammen med udvekselig søgersystem, men belysningsmåler forsvandt. Standard skulle være en skaktsøger og objektiv Color Pantar (3 linser. Og så begyndet konstruktionen forfra. Man lavede en klembajonet dvs objektiv sættes lige på. Der er gevind i kanten på huset og omløber på objektivet, som drejedes kort ind i gevindet og klemte objektivet fast. Walter Swarofsky havde udviklet en lignende for Carl Zeiss Jena til Praktina. Det lykkedes at få salgsprisen ned omkring det krævede beløb.

Pressebillede der er ingen kendt prototypemodel.

December 2022 modtager jeg en mail, der informerer mig om, at Bessaflex prototypen er dukket op. Den har i omkring 50 år ligget i et skab ved en ukendt person. Vedkommende havde arvet det fra et medlem af Voigtländers udviklingsgruppe og interesserede sig overhovedet ikke for kamera. Mailen kom fra en svensk samler med tyske forbindelser, som havde erhvervet sig Bessaflexen. Han tilbød mig et billede, som følger hermed.


Begge billeder er af samme prototype, bemærk at objektivet er 3.4/35 mm lidt usædvanlig valg af præsentationsbrændvidde.

På dette tidspunkt skete den store formelle sammensmeltning af Voigtländer og Zeiss Ikon. Den sidste krævede at det skulle være et Zeiss Ikon kamera. Det ydre hus ændredes til ZI typiske briketform kendt helt tilbage fra 30'erne. Navnet skulle også signalere ZI, man overvejede Contarex Standard, men det blev Icarex, hvor Ica var navnet på den første sammenslutning i Dresden 1909

Så blev det et Zeiss Ikon kamera