Jena var centrum for Carl Zeiss grundlagt i 1846 som optisk firma herunder kamera, objektiver og senere lukkere. Uden at fornærme nogen kan man vel karakterisere dette firma som en agressiv spiller med tilbøjelighed til at erobre, overtage og lokke andre firmaer ind i koncernen, uanset ejerforhold og politisk styre (kejser, republik, naziregime, kommunisme, republik. Gennem tiden kunne Zeiss næsten diktere firmaets vilje, eftersom firmaet dels var dominerende på fabrikation af objektiver dels kom til at besidde aktiemajoriteten i de to store centrallukkerfabrikker Deckel ( Compur) og Gaulthier (Pronto. De kunne regelret tvinge en svag konkurrent i knæ gennem prisen på disse vigtige delkomponeneter
Dresden blev det andet centrum specielt for kameraudvikling begyndende med en række småfirmaer i sidste halvdel af 18. tallet.
Til top
Ansporet af Carl Zeiss med kamerafabrikken Palmos sker den første koncentration 1909 til firmaet ICA i Dresden, hvor Carl Zeiss besad majoriteten. Efter 1. verdenskrig og under den voldsomme inflation lykkedes det Zeiss at få flere virksomheder i folden og i 1926 blev det berømte Zeiss Ikon dannet med hovedsæde i Dresden.
Figurerne viser kun de egentlige kameravirksomheder, dertil kommer andre med tilbehør, film/papir, underleverandøre e.c.
 |
 |
 |
| Hüttig | Ernemann | Ihagee |
KW Niedersedlitz- Weltawerk Hainsberg Freital 1914
- Merkel/Richter Tharandt 1900
- P. Guthe/Guthe & Thorsch/ KW Noble Niedersedlitz 1915
- M. Baldeweg (Balda) Dresden 1908
- Franz Kochmann/G.H. Brandtmann Korelle Werk Dresden 1921
- EHO Hofert/Altmann/Altissa Dresden 1931
- K Pouva Tharandt 1939
- Beier & Co/Woldemar Beier Freital 1923
- Peppel & Lippert/ Certo Dresden 1902
- Int. Handels Ges. /Ihagee Dresden 1912
- Lorenz/Max Pfau Tilbehør Dresden
- Optik Anstalt Hugo Meyer & Co Görlitz 1896
Næsten hele kameraproduktionen gik i stå under den 2. verdenskrig, alle fabrikker blev inddraget i krigsproduktion eneste undtagelser ( kun delvis) var KW Niedersedlitz ( amerikansk ejet af Noble dvs neutral indtil 1941) og Ihagee (hollandsk ejet)
13. - 15. februar 1945 blev Dresden angrebet af de allierede bomber.Dette resulterede i en ildstorm som dræbte indbyggere og flygtninge i et tal mellem 20.00 og 40.000 og med tilsvarende antal sårede. Den militære værdi af bombardementet betragtes stadig tvivlsom.
De fleste fabrikker blev mere eller mindre ødelagte. Kun dem i yderområderne gik fri
Efter krigen kom hele området til at ligge i den sovjetiske zone. Dermed blev de krigsmateriel producerende virksomheder udsat for flytning af de resterende produktionsanlæg med tegninger e.c. til Sovjet. Tidligere kendte mærker som Contax (Zeiss) blev nu produceret med sovjetnavne (Kiev). De fleste af Dresdnerfabrikkerne kommer imidlertid snart igang igen ofte med helt anden produktion (gryder o.l.), indtil produktionskapacitet bliver opbygget. Mange af de første kamera går til Sovjet som krigsskadeserstatning, hvilket blev betragtet som en fordel, herved fik man råstoffer og materialer samt produktionslinierne i gang. Disse kamera blev så tit eksporteret til vesten herunder USA med henblik på at få vestlig valuta.
Efter en "folkeafstemning" 30. juni 1946 i Sachsen, blev det vedtaget, at alt ejendom fra Krigs- og naziforbrydere skulle overgå til folkeeje. Trinvis bliver dermed fabrikkerne gjort til VEB "Volkseigener Betriebe", og i hele perioden frem til 1990 og DDR opløsning, sker en koncentration og nedlæggelse af virksomheder. Mange af de små fabrikker overlever kun som dels prduktionsafdelinger dels som navne under de forskellige VEB der dannes.
For Ihagee gjalt, at ejerene sad i Holland og et kort stykke tid undgik denne fabrik VEB.
Max Balderweg flygtede til Vesten og grundlagde sammen med sin driftdirektør Balda Bünde/Westfalen. Balda i Dresden fortsatte som VEB og skiftede i 1951 navn til Belca.
Noble familien kom tilbage for kort tid efter at blive sat i fængsel af russerne. Senior kom først fri op i 50'erne efter intervention af præsident Eisenhower.
Flere jødiske ejere vendt aldrig tilbage til Dresden, så firmaer blev videreført af kuratorer og overgik hurtig til VEB.
Zeiss Ikon blev hårdt ramt af fabriksflytningerne. Dertil kom at Zeiss Ikon afdelingen i Oberkochen (Stuttgart) den gamle Contessa-Nettel afdeling blev sæde for den gamle ejer ( Carl Zeiss fondet) og dermed indtil 1990 den egentlige viderefører af Zeiss Ikon. I DDR fortsatte Carl Zeiss Jena og Zeiss Ikon Dresden som VEB, men efter flere retsager måtte Zeiss Ikon først ændre navnet på Contax kameraet til Pentacon, hvilket senere blev navnet på hele Zeiss Ikon Dresden og de virksomheder der senere blev tilsluttet.
I 50'erne skiftedes der hele tiden navne samt virksomheder blev slået sammen. Følgende skitse søger at klargøre dette forløb dog uden at medtage alle tilbehørsvirksomhederne.
Men derved var det ikke slut, der kom nu en bølge, hvor VEB'er blev slået sammen. Konkurrencen fra Japan betød at kræfterne måtte koncentreres, udviklingen centraliseres e.c.. Det var imidlertid desværre primært styring og ledelser, der blev integreret. Produktionssteder og underleverandører lå stadig spredt rundt. Det kneb med standardisering. Det betød ikke så meget i DDR, hvor rentabilitet blev sammenholdt med sociale aspekter ( beskæftigelse)
Sidste koncentration
Så så faldt det hele sammen efter "Die Wende" 1990. Det var umuligt at opretholde en rentabel produktion. Cark Zeiss kom ind under Zeiss Oberkochen som allerede i 1972 havde opgivet kameraproduktionen. Firmaet lever i bedste velgående med specialudstyr på det optiske område herunder, objektivdesign samt planetarier ud over brilleglas e.c.. De øvrige rester af Pentacon blev forsøgt videreført. Praktica blev produceret af Schneider Kreuznach som en del af Mannersmann koncernen indtil 2001. Pentacon eksisterer med visse special produkter scannere og anden optisk udstyr, samt et salg af Praktica kamera i form af fjernøstlige kamera analogt og digitalt. KW Niedersedlitz kom tilbage til Noble arvingerne og har i bygningerne en produktion af panoramakamera m.m.. Mange af de kendte navne kan stadig ses, men disse navne blev som også vesttyske navne solgt til fjernøstlige producenter.
Litteratur og kilder: Herbert Blumenttritt: "Geschichte der Dresdner Fotoindustrie" Lindemann Verlag
Richard Hummel: "Speigelreflexkamera aus Dresden" Edition Reintzsch Leipzig
