Danske annoncer


Valget af år er bestemt af tilgængelighed af blade og magasiner via Haderslev Bibliotek. Tiden før 1940 ligger kun på Det Kongelige Bibliotek/Statsbiblioteket og materialet her udlånes ikke til folkebiblioteker.

Foreløbig slutter jeg ved 1990. I sidste halvdel af 80'erne falder antallet af annoncer herunder nye annoncer meget. De fleste informationer kommer som redaktionelle korte artikler om produktnyt (kaldet i basen for "omtale"). Det lugter langt væk af indirekte annoncering, hvad også nogle læsere dengang bemærkede i læserbreve.

Første japanske annonce er 1956 for Minolta A et søgekamera og Minolta Autocord samt Walz Waltzflex begge TLR (Rolleiflex type). Første 35 mm spejlreflexkamera (SLR) er Miranda T i 1957. Fra da af vokser andelen af japanske kameraer i begyndelsen støttet af fælles annoncer, indtil japanske kameraer helt dominerer i 70'erne.

192219391957

Det blad der giver en rimeligt overblik over amatorfotografens muligheder er Fotomagasiner/Fotobladet. Det starter i 1920'erne, jeg har kopieret fra sidste halvdel af 1922. Men jeg mangler årgangene fra 1924 til og med 1938. Indtil 1940 hedder det Fotomagasinet samme navn som den fotoforhandler, som udgav det, nemlig Fotomagasinet Frederiksborggade 7 (i dag vist en Barisso kafe). I 1941 skifter navnet til Fotobladet men udseende og indhold er uændret. Navneskiftet i 1941 kan vel skyldes, at blad er mere neutral end magasin. Forretningen havde filialer to steder til i København samt import firmaet "Dansk Foto Import". I bladet beskrives og annonceres især for varer knyttet til forretningerne og importen.

Forløbet under og efter krigen er ganske interessant at følge. Indtil begyndelsen af 40'erne er Agfa det dominerende filmmærke. I slutningen af krigen opretholdes Agfa annoncerne men med et yderst sparsomt indhold. Efter krigen bliver det først Gevaert der overtager Agfas plads, senere kommer Agfa tilbage men på lige fod med især Ilford of Kodak, Gevaert falder noget tilbage.

I 50'erne er indholdet af annoncer meget begrænset, som den nye Fotomagasin og årsoversigterne viser. Stadig er det butikken og importens varer der dominerer.

Da jeg fik mulighed for at genskanne og skanne Fotomagasiner/Fotobladet takket være Svenn Hugos gave af gamle numre, kunne jeg i anden omgang tage alle annoncer med, for derigennm at giver at billede af hele paletten kameraer, film, papir og anden tilbehør.